Hvordan påvirkes kundskab (epistemologi) af sproget?
Analytisk filosofi
At sprogfilosofien er væsentlig for analytisk filosofi er nærliggende hvis man anser at filosofiske problemer først bør klargøres gennem en analyse af sproget. Filosoffer som Gottlob Frege, Bertrand Russell og Ludwig Wittgenstein brugte derfor meget tid på det logiske grundlag for en sådan analyse.
Hverdagssproget
Filosofien om hverdagsssproget er en del af sprogfilosofien som studerer hverdagssproget, både for at lære om selve sprogets natur og for ved hjælp af kundskab om hverdagssprogets funktion at løse mere generelle filosofiske problemer, for eksempel inden for moral og metafysik.
Vigtige repræsentanter er J.L. Austin og H. P. Grice. Teorien om talehandlinger er måske det mest berømte resultat, men også skiftet[2] fra sprogets mening til antydning og implikaturens funktion har plads i sprogfilosofien.
^Vedr. "Den sproglige vending" : "...Kant spørger i modsætning til hele den filosofiske tradition ikke længere ontologisk om "væren" i "tingen i sig selv" (ty. nach dem Sein der „Dinge an sich“), men om anskuelsens ("Kategoriernes") sproglige former, gennem hvilke vi altid opfatter virkelighed(en) og strukturerer (den) før al anskuelse (dvs a priori). Dette blik bort fra objektet over mod subjektet i erkendelsen konkretiserer sig senere i løbet af 'den sproglige vending' mod sproget som fænomen. ..." (fra 'Den sproglige vending i filosofien'(tysk)) — Se evt. også Språkliga vändningen(svensk) eller Linguistic turn(engelsk)
^'skiftet' : Hele sætningen på svensk "men också driften fra sprogets mening till menande och implikaturens funktion har sin plats i sprogfilosofien"