Førsokratikere, også kaldet præsokratikere, er fællesbetegnelsen for de græske filosoffer, der levede fra ca. 585 f.Kr. og frem til Sokrates.
Kildemateriale
Førsokratikernes værker er gået tabt, og deres filosofier kendes derfor kun via fragmenter, eksempelvis fra senere filosoffers citater[1]. Der er derfor meget, der er uvist, når det gælder detaljerne i deres tænkning. Vigtige kilder til viden om førsokratikernes filosofi er
Fragmenterne er blevet samlet i kompendier. Men tolkniningen af præsokratikernes filosofi er særdeles vanskelig. Ikke desto mindre har de haft stor indflydelse på den senere filosofi.
Temaer
Ikke helt ufortjent er de førsokratiske filosoffer kaldet "Naturens forskere" af Aristoteles[1]. Han mente, at førsokatikerne var optaget af at forklare de styrende grundprincipper for naturen. Andre har dog hævdet, at førsokratikernes naturforståelse indgik i et mere åndeligt syn på livet og verden[3].
Skoler
Grafisk fremstilling af forholdende mellem førsokratikerne. De røde pile henviser til uenighed.
De kan inddeles i flere mere eller mindre veldefinerede grupper eller skoler. Blandt de vigtigste var:
Blandt sofisterne regnes filosoffer som Gorgias, Hippias og Protagoras som underviste i en lang række emner mod betaling. De forbindes ofte med en vis relativisme; man så dem som ordkløvere, der kunne bevise eller modbevise hvad som helst uden hensyn til, hvad almindelig sund fornuft sagde. I Aristofanes' komedie "Skyerne" blev Sokrates fremstillet som indbegrebet af en sofist, mens han i Platons dialoger fremstilles som den, der taler imod de sofister, der optræder som hans diskussionspartnere.
