Ralph Waldo Emerson-prisen (1972), Guggenheim-Stipendium (1964), National Humanities Medal (1999), Rolf Schockprisen i logik og filosofi (1999), Fulbright Scholarship (1952-1953) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Med John Rawls’ skelsættende værk måtte det filosofiske miljø reevaluere sin holdning til den politiske teori. Robert Nozick, kollega og kritiker af Rawls, udtrykte forholdet således: ”Political philosophers must now either work within Rawls’ theory or explain why not”[1]
Også uden for de filosofiske kredse har værket gjort stort indtryk. I Skandinavien har teorien om retfærdighed fungeret som et forsvar for fordelingspolitikken i den såkaldte “universelle velfærdsmodel”[2]. Rawls’ folkelige udbredelse bekræftes ved at man i Norge diskuterer olieformuens anvendelser med rawlsianske argumentationsmetoder.[3]
Litteratur på dansk
Jacobsen, Mogens Chrom mfl (red) (2009): John Rawls' politiske filosofi. AUF
Rawls, John (2005): En teori om retfærdighed. Det lille Forlag
Rawls, John (2018): To opfattelser af regler. Mindspace. Indledning ved Søren Flinch Midtgaard
Noter
^Nozick, Robert: Anarchy, State and Utopia, 1974, s. 183
^En forklaring af begrebet ”universel velfærdsmodel” findes hos Jacobsen, Benny & Ove Outzen (2005): ”Velfærdsstaten og fordeling af samfundets goder” fra Liv i Danmark, s. 99
^ Jf. Indledning s. 9 i den danske udgave af En teori om retfærdighed. Den originale artikel der henvises til blev bragt i Morgenbladet, 6-12 dec. 2002 under navnet ”Rawls og Norge”.