Jon Þorláksson tog studentereksamen fra Menntaskólinn í Reykjavík i 1897 med skolens højeste karaktergennemsnit nogensinde. Han studerede derefter til civilingeniør ved Polyteknisk Læreanstalt i København og dimitterede som cand.polyt. i 1903. I 1905 blev han udnævnt til Islands overingeniør og ledede i de næste 12 år anlæg af veje og broer i landet. Han var fortaler for (og bidrog til at realisere) vandkraftværker og brugen af Islands rigelige geotermiske resurser til opvarmning af huse. Jón fratrådte sit embede i 1917 og startede en virksomhed, der importerede byggematerialer, men arbejdede også adskillige gange som selvstændig ingeniør på diverse projekter.
Politisk karriere
Han blev valgt til Altinget i 1921 for en anti-socialistisk liste, der modarbejdede den spirende islandske arbejderbevægelse. Han var medstifter af det konservative parti Íhaldsflokkurinn (1924-29), og var partiets formand i hele dets levetid. Partiet fusionerede i 1929 med Islands lille liberale parti og dannede Selvstændighedspartiet, som Jon Þorláksson var formand for 1929-34, indtil sygdom tvang ham til at nedtrappe sin politiske karriere. Han døde det følgende forår.
