Internationale Socialister (forkortet IS) er en trotskistisk organisation i Danmark, stiftet som smågruppe på venstrefløjen i 1960'erne, og som parti i 1984. Fra 2006-2015 var den tilsluttet Enhedslisten, men udtrådte i januar 2015.[1]
16. marts 1992 blev Internationale Socialisters kontor i København raseret af en bombe, og et medlem dræbt i det seneste politiske attentat i nyere tid, jf. Søllerødgadebomben. Sagen er aldrig opklaret. Ud af flere opstillede teorier, regnes et højreradikalt attentat i dag som den mest plausible.[2]
Ved organisationens kongres i marts 2006 besluttede Internationale Socialister kollektivt at tilslutte sig Enhedslisten. I januar 2015 meldte IS sig igen kollektivt ud af Enhedslisten. Denne beslutning var en reaktion på en frustration i IS, som ikke længere troede på Enhedslistens politik, idet man mente at partiet burde have væltet regeringen, blandt andet baseret på spørgsmålet om dagpenge.[3]
IS i dag
Efter bruddet med Enhedslisten kan medlemmer af IS, som er aktive i fagbevægelsen eller bor i mindre byer, dog stadig være medlem af Enhedslisten, ligesom IS opfordrer medlemmerne og sympatisører til at stemme på Enhedslisten ved Folketingsvalg.[4][5][6]