Avisen driver også netavisen, www.politiken.dk, der har omkring 50 millioner sidevisninger om måneden[hvilket år?] fordelt på cirka 870.000 brugere.[2]
Politiken har en socialliberal tradition[kilde mangler] og en læserskare, hvor flertallet ligger til venstre på den politiske højre-venstre akse. Avisen har hovedsæde i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.[3]
Historie
Avisen blev grundlagt den 1. oktober1884 i København af Viggo Hørup, Edvard Brandes og Hermann Meyer Bing.[1] Viggo Hørup og Edvard Brandes havde sammen været redaktører af avisen Morgenbladet, der i 1873 var startet som partiet Venstres første hovedstadsorgan.[kilde mangler] Men de blev fyret af grundlæggeren Christen Berg pga. deres radikale holdninger. De besluttede sig for at grundlægge Politiken som en videreførelse af deres ideer fra samarbejdet på Morgenbladet.[kilde mangler] Hermann Meyer Bing, som også tilsluttede sig Hørups og Brandes' ideer, bidrog med sin personlige formue til at finansiere driften af avisen. Han var søn af den ene grundlægger af Bing & Grøndahls Porcelænsfabrik A/S og besad derfor en betydelig kapital.[kilde mangler]
Emma Gad med mand, tjenestepige og Politiken i juni 1913. Foto: Urban Gad
16. maj1905 blev en ny genre skabt, da den første kronik stod på tryk i Politiken.[kilde mangler] Den var skrevet af Georg Brandes. Den nye redaktør, Henrik Cavling, lancerede avisen i nyt format med en tredjedel skåret af længden, mens sidetallet til gengæld var udvidet fra 4 til 8 sider. Tidligere stod artiklerne tilfældigt; nu fik hver side tildelt sit særlige stof.[kilde mangler] Avisen blev mere overskuelig, men nogle læsere hævdede, at maskinen afskar avissiderne, så de fik en savtakket underkant, der skar i buksebenene, mens man læste avisen i sporvognen. En fiskerkone ved Gammel Strand skal have råbt: "Hva ska’ vi nu pakke torsken ind i?" Redaktør Cavling var dog mere bekymret for, at arbejderne herefter ville foretrække Social-Demokraten, da de var vant til at anvende de lange avissider til borddug.[5]
Ved folketingsvalget i 2005 opfordrede avisen på lederplads til at stemme radikalt.[7] I det moderne Politikens egen selvforståelse er den af princip en oppositionsavis, hvad enten det er en borgerlig eller socialdemokratisk ledet regering, den er i årvågen opposition til.[kilde mangler]Politikens mål er angiveligt at være "organ for den højeste oplysning".[kilde mangler]
Avisen udkom i 97.820 eksemplarer mandag - lørdag og 120.411 på søndage (første halvår 2012).[9] Læsertallet var 375.000 på hverdage og 479.000 på søndage (første halvår 2012).[10] Politiken mistede ca. 50.000 ugentlige læsere i perioden 2018 - 2020.[11]
"At tænke sig" er en humoristisk spalte på bagsiden af avisens første sektion, der blev indført i 1932. Spalten foregiver at være den egentlige avis ved konsekvent at omtale resten af avisen som vort tillæg, og gør satire af aktuelle som uaktuelle emner.
LiSTEN
LiSTEN er en humoristisk klumme, der løbende kommenterer større og mindre kulturelle begivenheder og trends i København og resten af Danmark. LiSTEN er altid opbygget som en liste over fire positive (+) trends og fire negative (-) trends. LiSTEN trykkes hver fredag i Politiken, og er desuden tilgængelig online.[12]
Siden Magasinets storhedstid har bladhuset i perioder genoplivet udgivelsen, senest i 2007, hvor det erstattede det hidtidige Søndagsliv.
iBYEN.dk
iBYEN.dk er en guide til kultur og byliv i København, der blev lanceret i februar 2006. Sitet drives af Politiken. iBYEN.dk har 185.100 brugere månedligt[13].
Ifølge Alexa er webstedet politiken.dk det 57. mest populære websted i Danmark.[15]
Chefredaktører
Ansvarshavende chefredaktører på Politiken (i visse perioder havde avisen flere medfungerende chefredaktører, derfor forekommer der overlapninger i tidsangivelserne):
