Topmodellen af B3, Audi Coupé S2, ydede 162 kW (220 hk) og senere 169 kW (230 hk), og havde en topfart på 248 km/t. Præstationerne var på grund af den femcylindredeturbomotor meget sportslige og sammenlignelige med BMW M3.
Mellem 1970 og 1976 solgtes under modelbetegnelsen Audi 100 Coupé S en coupé på basis af Audi 100 C1; betegnelsen Audi Coupé blev dog kun benyttet på varianterne af Audi 80.