Turisme i Danmark består hovedsageligt af folk fra de omkringliggende lande især Tyskland efterfulgt af Sverige, Norge og Holland, samt danskere på ferie i deres eget land.[1][2] Turismen holder mere end 100.000 beskæftiget, og i 2013 omsatte turister for godt 87 mia. kr. i Danmark.
Danmark har mange sandstrande, der især tiltrækker tyske turister. Svenske og norske turister kommer oftere for at besøge den relativt store og livlige by København, mens mange unge skandinaver kommer efter Danmarks billige og let tilgængelige øl, vin og spiritus.[3][4]
Fra 1992-2010 havde Danmark et meget stabilt antal overnatninger med en udvikling på 0,1 % om året.[12] Fra 1998-2006 faldt det samlede antal udenlandske overnatninger dog.[13]
I 2013 omsatte turister for 87,2 mia. kr. af turister i Danmark, hvoraf 51,5 mia. blev brugt af danskere og 35,7 mia. kr kom fra udenlandske turister. Der blev foretaget 44,6 mio. overnatninger dette år, hvor af 22,9 mio. var danskere og 21,8 var udlændinge. Over halvdelen af alle udenlandske overnatning i Danmark i 2013 var personer fra Tyskland, mens Norge og Sverige stod for omkring 10 % hver.[1] I 2005 stod turisme for omkring 2,8 % af Danmarks BNP og beskæftigede ca. 95.600 personer.[14] I 2011 stod turisme for omkring 120.000 jobs.[15] Til tider benyttes værditilvækst i stedet for BNP som tal for økonomisk vækst, og i 2010 var dette 2,1 % for turismen i Danmark, hvor skov, fiskeri og landbrug havde en værditilvækst på 1,3 %.[16][17]
I 2013 slog de 50 mest besøgte attraktioner rekord med 24,4 millioner besøgende, hvilket var en fremgang på 8,4 %.[18] Dette år nåede antallet af svenske turister i Danmark også det samme niveau som inden finanskrisen og omkring 3 mio. svenskere besøgte landet dette år, hvilket gjorde Danmark til den mest populære turistdestination for personer fra Sverige.[19] I 2014 mærkede Øresundsbroen den meste trafikerede påske nogensinde[20] I 2016 blev der sat flere trafikrekorder over Øresundsbroen henover sommeren.[21]
I årene efter finanskrisen blev det flere gange foreslået, at turisme skulle være med til at bringe væksten i gang igen.[22][23]
I 2015 meddelte flere hoteller at belægningsgraden var var nået op samme niveau som inden finanskrise, og flere måtte udvide kapaciteten for at følge med efterspørgslen.[24][25]Erhvervs- og Vækstministeriet udmeldte at der var registreret 49,1 millioner overnatninger i landet, hvilket var det højeste tal nogensinde.[26]
Særligt Danmarks fortid som en vikingenation trækker turister til, og bliver brugt i markedsføring. Rundt om i landet findes adskillige museer og attraktioner der beskæftiger sig med netop vikingerne.
[28][29]Tv-serienVikings og serien The Last Kingdom, der bygger på en bog af samme navn af Bernard Cornwell har ligeledes tiltrukket mange turister til disse vikingemuseer.[30]
Hygge er ligeledes blevet anvendt som markedsføring af hoteller, og har givet op mod 50 % ekstra engelske og tyske gæster.[31]
Blandt de største attraktioner i byen er Tivoli, som er landets mest besøgte attraktion, Christiania og Den Lille Havfrue. I en undersøgelse af Berlingske Tidende i juli 2008 blev Den Lille Havfrue listet som den mest populære turistattraktion i København.[32] Ligeledes er skulpturen omkring år 2000 blevet anslået til at være den tredje mest besøgte turistattraktion efter Tivoli og Dyrehavsbakken.[33] Som landets hovedstad har byen også et rigt kulturliv og mange museer. Nationalmuseet rummer bl.a. Guldhornene og Solvognen. Byen rummer også flere prisvindende restauranter, heriblandt Noma, der er blevet kåret som verdens bedste restaurant flere gange.
Øen Bornholm i Østersøen syd for Sverige har flere forskellige attraktioner som inkluderer klippelandskaber, maleriske byer og sandstrande. Blandt disse byer er Gudhjem, Allinge-Sandvig, Svaneke og Rønne. På Hammerknuden findes ruinerne af den før så mægtige borg Hammershus, der er en af Europas største fæstninger. Fra Køge syd for København afgår der færger, ligesom det er færgeforbindelse fra Ystad i Sverige og fra Rügen i det nordøstlige Tyskland og Kołobrzeg og Świnoujście i nordvest Polen. Det er også muligt at flyve til Bornholms Lufthavn i Rønne.
Fyn
Fyn, der er forbundet med Sjælland via Storebæltsbroen har stærke associationer med H.C. Andersen, der blev født i Odense, hvor hans hus i dag er et museum. De små kystbyer Fåborg og Svendborg er populære blandt turister både som destination og som punkt at tage på turer ud fra, særligt til Egeskov Slot og Hvedholm, samt til øerne Thurø, Tåsinge og Ærø med små gader og stråtækte huse. Sidstnævnte har bl.a. oplevet en stor tilgang af dykkere, der ønsker at dykke ved vrag fra ærøfærgen, som man har sænket netop for dykkere.[40]
Jylland
Større byer
Byerne Aalborg i nord, og Aarhus i øst tiltrækker hvert år et betydeligt antal besøgende til enten forretning eller fornøjelse. I Aalborg er Budolfi Kirke fra slutningen af 1300-tallet, slottet Ålborghus fra 1500-tallet og Jomfru Ane Gade (en gade fyldt med cafeer, barer og natklubber) blandt det største attraktioner.
Danmark har oplevet stigende interesse for såkaldt madturisme, hvor turister kommer til landet for at opleve den danske madkultur og særligt anerkendte spisesteder.[49]Det nye nordiske køkken har siden 2004 vundet stadig større udbredelse. Claus Meyer, der er en af hovedkræfterne bag, har sammen med René Redzepi drevet Noma, som har modtaget to stjerner i madguiden Michelinguiden, samt er blevet kåret til verdens bedste restaurant fire gange.[50]
Restaurant Geranium er endnu den eneste danske restaurant, der har modtaget de maksimale tre stjerner, hvilket skete i 2016.[51][52] Generelt har landet fået flere restauranter med
Siden 2015 er de første Michelinstjerner også blevet uddelt uden for København,[53] og Aarhus har man satset på madturister.[54] I 2017 var Danmark det land i Norden med flest Michelin-stjerner.[55]
For den vestlige del af landet er Billund Lufthavn en vigtigste lufthavn, selvom både Aarhus og Aalborg har mindre lufthavne med regelmæssige forbindelser til København og internationale ruter til f.eks. Amsterdam og Barcelona.
Jernbane
Danmark har et veludbygget nationalt jernbanenet. Der er også regelmæssige tog til Malmø og andre steder i Sverige. Tyskland er forbundet både via tog med færgen fra Rødby til Puttgarden og over landegrænsen med jernbane fra Padborg til Flensborg i Sønderjylland. Der er planer om at forbedre tognettet efter den såkaldte Timemodel, således at rejsetiden mellem de største danske byer nedbringes til én time. Det er planen, at Esbjerg, Herning og Sønderborg på længere sigt også skal indgå.[56] Ligeledes skal Nykøbing Falster være en del af modellen.[57]
Veje
Motorvejsnettet er veludbygget og de eneste betalingsveje er Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Fartgrænsen for personbiler er normalt 130 km/t på motorvejen, men på visse strækninger er den reduceret til 110 eller 90 km/t. For campingvogne er fartgrænsen imidlertid 80 km/t.[58] Langs motorvejene er der en lang række rastepladser, hvoraf en del er kombineret med tankstation eller lignende serviceanlæg.[59] Det generelle antal af campister i Danmark er voksende, og blev ikke påvirket af finanskrisen i samme grad som den øvrige turistbranche.[60]
Margueritruten er over 3.600 km lang, og går forbi mere end 200 af det største turistattraktioner i landet.[61]
Cykler
Uden for byer er der ofte cykelstier parallelt med vejen, men adskilt fra samme. I sommermånederne er der gratis bycykler flere steder i København og Aarhus. Ideen er at alle kan tage en cykel fra et sted og cykle til et andet sted, hvor cyklen kan efterlades til andre personer.
Der er utallige nationale cykelruter i Danmark, der alle er skiltede og har rastepladser og andet. Der findes i alt elve nationale ruter på sammenlagt 4.233 km.[62] Derudover findes utallige mindre cykelruter så det samlede antal af skiltede ruter når op på 11.000 km.[63]
I 2017 åbner en 800 km lang cykelrute rundt i Syddanmark, der går gennem 17 kommuner på Sydsjælland, Fyn, Sønderjylland, Als, Ærø, Langeland, Lolland, Falster og Møn.[64]
Danmark er mål for en del krydstogtturisme, hvilket foregår til de største byer med store og tilgængelige havne. Disse omfatter hovedsageligt København, Rønne, Aarhus, Aalborg og Esbjerg Havn. Særligt København har mange anløb om året og var med 372 anløb i rekordåret 2012 den næststørste krydstogthavn i Nordeuropa efter Southampton.[66]
Krydstogtturismen bidrager årligt med estimeret mere end 1 mia. kr. i turismeøkonomisk omsætning alene i København, der står for ca. 85 % af den danske krydstogtturisme. Antallet af krydstogtpassagerer i København steg fra 259.000 passagerer i 2003 til ca. 805.000 i 2013 svarende til en stigning på over 200 %. Antallet af krydstogtpassagerer i både 2013 og 2014 lå dog under branchens hidtidige rekordniveau i 2012. Interesseorganisationen Cruise Copenhagen Network varetager krydstogtbranchen landet over og dækker 11 danske destinationer fra Skagen til Rønne.[67]
Gratis attraktioner som Christiania og Den Lille Havfrue. Sidstnævnte blev omkring 2000 anslået til at være landets tredje mest besøgte turistattraktion.[33]