Museet er grundlagt af Knud W. Jensen, som erhvervede villaen med det formål at etablere et museum for moderne kunst. Han var museets direktør til 1991; han døde i 2000. Fra starten var det Knud W. Jensens vision at skabe et museum med sjæl, hvor kunsten kunne komme publikum i møde – ikke højstemt, men som noget, der taler direkte til beskueren. Han understregede det vigtige i behovet for "supplerende indhold", der kunne medvirke til at levendegøre og berige miljøet.[2]
Louisiana fik sit navn af hofjægermesterAlexander Brun, som opførte den villa (1855), der stadig udgør hovedindgangen i det nu af flere gange udvidede museum, og villaens navn er nok inspireret af de i alt tre kvinder, han nåede at gifte sig med – alle tre hed Louise. Knud W. Jensen valgte at "overtage" navnet fra det landsted, han efterfølgende omdannede til museum.[2]
Der er årligt mellem fire og seks større udstillinger af moderne og nutidig kunst. Der er findes endvidere et børnehus,[5] en café[6] samt en museums-butik med kunstbøger, grafik, plakater og design.[7]
Som privat statsanerkendt museum er Louisiana underlagt museumsloven. Museet modtager ca. 15 % i driftsstøtte fra det offentlige. Resten af indtægterne kommer fra entréer og sponsorer.[8] Som privat museum modtager Louisiana ingen offentlig støtte til erhvervelse af kunstværker til samlingen.
Museet er oprettet i en tidligere villa. Knud W. Jensen fik arkitekterne Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert til at tegne det kommende museum, og de fortsatte som arkitekter på en række om- og udbygninger gennem årene. Blandt de vigtigste kriterier for arbejdet var samspillet med naturen.[13] Museet var et af de første eksempler på en modernistisk arkitektur i Danmark.[14]
Louisiana Literature
Siden 2010 har der hvert år i august været afholdt international litteraturfestival med navnet Louisiana Literature på museet. Der deltager hvert år omkring 40 forfattere i programmet[15] og cirka 12.-14.000 mennesker oplever festivalen hvert år.
1 Omfatter perioden ca. 1700-1850. Boliger opført som kongelige lystslotte er ikke medtaget her. Nogle af ejendommene har også været proprietærgårde eller godser.