home–Jack & Jones Memory Card–Jack & Jones CSC–Tiscali Team CSC CSC–Saxo Bank Team Saxo Bank Saxo Bank–SunGard Team Saxo Bank Saxo Bank–Tinkoff Bank Saxo–Tinkoff Tinkoff–Saxo Tinkoff
Tinkoff (UCI Team Code:TNK)[1] er et tidligere professionelt russisk cykelhold ejet af Tinkoff Sport. Idéen til holdet fremkom i 1996, og dets første sæson var 1998. Holdet blev finansieret af sponsorindtægter, og dets resultater fik på få år placeret det blandt verdens elitehold i cykling. Det kvalificerede sig allerede til deltagelse i Tour de France 2000.
Holdets ryttere opnåede gode placeringer, både i endagsløbene tidligt i sæsonen og i de store etapeløb, hvor det blandt andet er blevet til samlet sejr i Tour de France 2008 ved Carlos Sastre og Italien rundt (2006) ved Ivan Basso.
I løftet stemning diskuteredes helt uformelt muligheden for et dansk, professionelt cykelhold, og inden sammenkomsten var slut, var der udformet en ”kontrakt” på en serviet med ordlyden: "Jeg kører for HCK, inden jeg forpligter mig til andre ting, og som honorar skal jeg have en Jack & Jones-skindjakke". ”Kontrakten” blev underskrevet af Torben Kølbæk, der skulle fungere som direktør, Alex Pedersen, der skulle fungere som sportsdirektør, Finn Poulsen, der skulle levere sponsoratet fra Jack & Jones, og Brian Holm, der skulle fungere som holdkaptajn.[2]
På grundlag af denne løse skitse arbejdedes der videre med ideen, og den 24. april1997 skrev Jyllands-Posten om stiftelsen af selskabet Professional Cycling Denmark A/S, der skulle drive cykelholdet. Efter offentliggørelsen blev det nødvendige økonomiske fundament lagt, blandt andet med sponsorater fra Post Danmark og ejendomsmæglerkædenHome. Undervejs var holdets budget steget fra 1-2 mio. kr. til omkring 8 mio. kr.[3]
Den 16. januar1998 fejredes den officielle oprettelse af cykelholdet, der fik navnet Team Home Jack & Jones, ved en festmiddag for 700 gæster. Foruden Brian Holm bestod holdet af bl.a. Jesper Skibby, der skiftede fra TVM, og Christian Andersen.[4]
Holdets gode økonomi betød, at det blev placeret direkte i 2. division, hvorfra det ved hjælp af gode forbindelser allerede i første sæson fik adgang til en del større løb.
Team Home Jack & Jones havde haft megen fremgang i medierne efter starten som professionelt dansk cykelhold, men allerede i april opstod der uoverensstemmelser mellem holdets ledelse og kaptajnen Brian Holm, der som følge heraf blev sendt hjem fra Amstel Gold Race. Kort efter afbrød Brian Holm samarbejdet med Team Home Jack & Jones under stor opmærksomhed fra pressen.[5]
Sæsonen bød dog også på den første sejr, idet Christian Andersen vandt anden etape af forårsløbet Étoile de Bessèges. Det er ikke et stort og traditionsrigt løb, men alle sejre var et skridt fremad for det lille, nystartede hold. Sejren betød omtale på DR og TV 2, og de mindre betydningsfulde ryttere på holdet fik vist, at andre end Jesper Skibby og Brian Holm kunne levere resultater.[6]
Jesper Skibby skulle overtage rollen som kaptajn, men under årets cykelløb Danmark Rundt nægtede han, syg og svækket, at gå op på podiet og modtage løbets bjergtrøje, og han forlod senere løbet. Han vendte dog tilbage til holdet i september. Ledelsen forsøgte på dette tidspunkt at få Bjarne Riis på kontrakt som rytter.[7]
Mediemæssigt blev Team Home Jack & Jones ramt af dopingafsløringerne under Tour de France 1998, hvor først Festina-holdet og senere TVM-holdet, hvorfra Jesper Skibby var kommet, måtte erkende systematisk misbrug af EPO. Torben Kølbæk og Alex Petersen havde desuden et tæt forhold til TVM’s hollandske sportsdirektør Cees Priem, der viste sig, at være delagtig i doping-misbruget.[8]
Trods de interne problemer opnåede holdet ni sejre i sæsonen 1998, og sponsorerne gik med til, at holdet kunne udvides til 14 ryttere.
Ved sæsonens start præsenterede holdet nye ryttere: belgierenMarc Streel, der havde vundet Danmark Rundt 1998, og tempospecialisten Nicolaj Bo Larsen. Holdet havde taget et stort skridt fremad i ambitionerne om at kunne deltage i Tour de France året efter,[9] og flotte resultater i første halvdel af sæsonen betød endda, at holdet allerede var tæt på at kvalificere sig til deltagelse i Tour de France 1999.[10]
Desværre kom også dopingproblemet helt tæt på: I enkeltstartsløbet Grand Prix des Nations blev det umiddelbart før løbet konstateret, at Marc Streels hæmatokrit-værdi var 53,4, hvor grænsen er på 50. Belgieren blev forment adgang til løbet [11] og afskediget fra holdet. Han opgav senere en påtænkt sag mod holdet for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.[12]
Sagen medførte, at Home efterfølgende valgte at trække sig fra samarbejdet med holdet, hvis økonomiske grundlag dermed var truet, også fordi man midt i sæsonen havde skrevet kontrakt med Tristan Hoffmann, der var den dyreste rytter, holdet havde haft, og som skulle tiltræde året efter. Ledelsen fik dog redet stormen af ved at indgå en ny sponsorkontrakt med memory card-producenten Memory Card Technologies[13] og Bestseller A/S, der ejer Jack & Jones, der efter planen skulle være udtrådt, bestemte sig for at forlænge sponsoratet med et år, da man havde en slags faderskabsfølelse for det hold, man havde været med til at starte.[14]
Holdet, der havde gjort det godt sæsonen igennem, lå i slutningen af sæsonen på en samlet andenplads i 2. division med 2.546 point. Men det førende hold, Ballan Alessio, der havde 2.724 point, havde erklæret ferie, og Team Home Jack & Jones, der var opsat på at tage førstepladsen, og øjnede en lille chance: det australske etapeløb Vic Health Herald Sun Tour. Rytterne var næsten slidt op, men løbet skulle vise sig at blive en massiv succes: Nicolaj Bo Larsen vandt anden etape, Christian Andersen niende, Bo Larsen igen 10., og Michael Blaudzun vandt enkeltstarten på 13. etape samt den samlede sejr.[15]
Satsningen viste sig at bære frugt: På UCI's næste verdensrangliste var holdet på førstepladsen i 2. division med 2.756 point, og dermed var oprykningen til 1. division en realitet.[16]
Med Homes udtræden og Memory Cards indtræden ændredes navnet før 2000-sæsonen til Memory Card Jack & Jones. Blandt de nytilkomne ryttere på holdet var som nævnt Tristan Hoffmann, med hvem man havde indgået kontrakt i forudgående sæson.[17]
Holdet kvalificerede sig til Tour de France 2000 og indfriede dermed målsætningen fra holdets start, men det blev langtfra den succesoplevelse, man havde regnet med. Rytterne havde kæmpet hårdt for at komme med, og det kom til at påvirke deres indsats i negativ retning.
Holdet havde derfor ikke de store forventninger, men man håbede på at komme med i et udbrud eller to for sponsorernes skyld – måske endda at opnå en etapesejr. Det lykkedes ikke, og det var et lidt demoraliseret hold bestående af seks ryttere, som kæmpede sig over målstregen i Paris. Ved den efterfølgende festbanket oplyste Alex Pedersen, at han ikke længere ønskede at være med omkring holdet, da han følte at hans arbejdspres var blevet for stort.[18]
Memory Card Technologies viste sig ikke at være en perfekt sponsor, idet firmaet løb ind i økonomiske vanskeligheder, og holdet modtog kun lige under halvdelen af det lovede sponsorbeløb, Efter sæsonen valgte Memory Card Technologies derfor at trække sig ud af cykelsporten igen.
Riis kommer til
I slutningen af året overtog Bjarne Riis holdet, og det lykkedes ham at sikre sig to nye hovedsponsorer, it-firmaet CSC og telefoni-selskabet WorldOnline, der kort efter fusionerede med Tiscali og derfor skiftede navn.
Igen i 2001 var Team CSC World Online ikke automatisk udtaget til Tour de France, og da man ikke havde præsteret noget specielt i løbet af foråret, måtte man sætte sin lid til, at holdets nyindkøbte stjerne, Laurent Jalabert, var en stor nok faktor til, at holdet kunne få billetten i starten af maj. Men selve udtagelsen var ikke det eneste problem; selve tøjet voldte også problemer. For selvom man skulle tro det modsatte med de mange navneskift i moderne cykelsport, så er det et stort arbejde, der ligger bag – og i CSC World Onlines tilfælde var det tøjet, der kom i vejen. World Online var fusioneret med italienskeTiscali, og dermed var deres navn også ændret. Dette skete med omkring en måneds tid til Tour de France, og så skulle der arbejdes hurtigt for at få tøjet klar. Holdets hidtidige tøjsponsor, Assos, kunne ikke levere hurtigt nok, og derfor skiftede man til den noget dårligere kvalitet fra Nalini.[19]
Det var dog ikke kun på den økonomiske side, med de to nye, stærke sponsorer, det danske cykelhold blev forstærket frem til den nye sæson. Laurent Jalabert havde kørt ni sæsoner på spanske ONCE, men da han fik tilbuddet om at komme til det lille danske hold, sagde han ja, og trak samtidig en del andre forstærkninger med sig, bl.a. sin lillebror Nicolas Jalabert. Den franske stjernerytter faldt hurtigt til på holdet, og da det lykkedes Team CSC Tiscali at komme med til Tour de France igen i 2001 slog Jalabert til, vandt to etaper – den ene endda på den franske nationaldag Bastilledagen – og samlede så mange bjergpoint, at han kunne køre ind i Paris iført den prikkede bjergtrøje.
I de sidste dage af Tour de France 2001 kunne Bjarne Riis fortælle, at holdet havde sikret sig Tyler Hamilton, der ville støde til holdet fra næste sæson. Tyler havde i mange år kørt som hjælperytter for Lance Armstrong og denne stod i vejen for hans drømme om at blive kaptajn for US Postal-holdet. Johnny Weltz, der havde været sportsdirektør på US Postal-holdet under Lance Armstrongs sygdom, kunne derfor hente rytteren til CSC Tiscali.[20]
Hamilton lagde ud med, sammen med Michael Rasmussen, der var blevet hentet til holdet i efteråret 2001, at køre Giro d'Italia 2002 for CSC Tiscali. Til trods for, at han styrtede 2 gange – på prologen, der var blevet lagt i Holland, og på 5. etape – sluttede han løbet på en samlet 2. plads, kun overgået af Paolo Savoldelli. Efter løbet kom det frem, at Hamilton havde kørt rundt med en brækket skulder.[21]
Næste udfordring for Riis, Hamilton og resten af CSC Tiscali-holdet var Tour de France 2002. Riis var opsat på at vise omverdenen, at han havde hentet en rytter til holdet, der både kunne køre Giroen og Touren – og gøre det overbevisende godt. Desuden havde CSC Tiscali stadig den franske verdensstjerne Laurent Jalabert på holdet – men det var Hamilton, der var kaptajnen. Men dette år skulle Riis' drømme vise sig ikke at blive virkelighed: Hamilton kunne ikke følge med på nøgleetapen, der gik til toppen af Les Deux Alpes, og faldt langt tilbage i den samlede stilling. På toppen kritiserede Riis i stærke vendinger US Postal for at havde ødelagt Hamilton, der var blevet gjort til en hjælperytter, der bare skulle trække Lance Armstrong, og som derfor var blevet frataget sin evne til at lave de eksplosive ryk, der kræves for at vinde en Tour de France-etape.[22]
Hamilton selv udtalte, at Riis sikkert havde ret i, at han var blevet omskolet til det værre hos US Postal, men at han nok skulle vise den klasse, der havde bragt ham til CSC Tiscali. Han havde kun været på det nye træningsprogram, han havde fået skræddersyet af en af holdets tilknyttede, Luigi Cecchini, siden foråret. Derfor regnede han med, at han først næste år ville være den kaptajn, Bjarne Riis havde udset ham til at blive.[22]
Tour de France 2002 var dog ikke en udelt skuffelse, idet Jalabert i sit sidste Tour de France sikrede sig den prikkede bjergtrøje for andet år i træk. Sæsonen 2002 markerede afslutningen på hans karriere og den blev også sidste med navnet CSC Tiscali, idet Tiscali trak sig ud. Fra nu af ville holdet køre under navnet Team CSC.
Året efter, i 2003 vandt den lille amerikaner Liege-Bastogne-Liege, og stod bag et overbevisende solo-ridt i Tour de France, trods et brækket kraveben. Tour de France blev alt i alt særdeles god for Team CSC, der fik tre ryttere i top-20, tre etapesejre samt samlet sejr i holdkonkurrence. 2003 blev dog samtidig sidste år med Tyler Hamilton på holdet, idet han skiftede til schweiziske Phonak.
Tabet af Tyler Hamilton blev dog hurtigt glemt, da holdet havde sikret sig det italienske stortalent Ivan Basso, der hidtil havde kørt som evighedstalent hos Fassa Bortolo. I sæsonen 2004 dominerede Team CSC forårsklassikkerne, og holdets nye kaptajn blev samtidig samlet 3’er i Tour de France.
2005 blev endnu en stor sæson for holdet, der fortsatte med at dominerede foråret og blev samlet vinder af holdkonkurrencen i den nye ProTour. Samme sæson rykkede Ivan Basso et trin op på podiet, og blev samlet nummer 2 i Tour de France. Alt i alt vandt Team CSC 54 sejre i 2005, som blev deres rekordår.
2006 blev endnu engang et godt år for Team CSC. De vandt bl.a. Paris-Roubaix (Fabian Cancellara) og Giro d'Italia (Ivan Basso). Men Dagen før Tour de France skulle skydes i gang blev Ivan Basso suspenderet fordi hans navn optrådte i den spanske dopingsag Operacion Puerto. Derfor blev Team CSC's nye kaptajn Carlos Sastre. Han klarede kaptajnrollen godt og sluttede samlet nummer 4. (er senere rykket op på en 3. plads, da Floyd Landis fik frataget sejren pga. doping) Team CSC fik desuden 2 etapesejre i Touren (Fränk Schleck og Jens Voigt). I Post Danmark Rundt dominerede Team CSC igen løbet fuldstændig, hvor stjernerytteren Fabian Cancellara tog 2 etapesejre undervejs og vandt løbet samlet. Alt i alt vandt Team CSC 51 sejre i 2006. Og vandt desuden, for andet år i træk, ProTour'rens holdkonkurrence.
Tour de France blev i 2007 præget af Alberto Contador, Cadel Evans og Levi Leipheimer, der endte i nævnte rækkefølge på podiet men kun 31 sekunders afstand. CSC's kaptajn Carlos Sastre endte som "den bedste af resten" på fjerdepladsen 7,08" efter den gule trøje.
CSC havde dog selv den gule trøje i starten af løbet, idet temporytteren Fabian Cancellara vandt prologen i London og lå på løbets førsteplads helt indtil de første alvorlige bjerge på 7. etape. Også tyske Jens Voigt markerede sig med flere gode udbrud uden at der dog kom en etapesejr ud af bestræbelserne.
13. marts meddeler CSC, at de trækker sig som hovedsponsor for cykelholdet efter denne sæson. Virksomheden lover efterfølgende, at den vil hjælpe Bjarne Riis med at finde en ny hovedsponsor[23]. 10. juni meddeler Saxo Bank at de vil sponsorere holdet 3 år frem som ny hovedsponsor. Team CSC skifter efterfølgende navn fra Team CSC til Team CSC-Saxo Bank.
Team CSC har i foråret haft en imponerende sæson med flotte placeringer og sejre i de kendte klassiker løb.
Drømmen om at vinde Tour De France blev endelig til virkelighed i 2008. Team CSC Saxo Bank kom til touren med tre mulige kaptajner: Fränk og Andy Schleck samt Carlos Sastre, men holdet havde udmeldt, at de ville køre for Carlos Sastre. Fränk Schleck blev dog den første af de tre til at komme i gult, men mistede trøjen igen.
På 17. etape til l'Alpe d'Huez kørte Carlos Sastre solo og vandt etapen på det legendariske bjerg, og han kom samtidig i den gule trøje med et forspring på 1'34" ned til Cadel Evans.
På den afgørende enkeltstart tabte Carlos kun 29 sekunder, hvilket holdt hans nærmeste rivaler væk. Sastre havde dermed vundet Tour de France 2008!
CSC Saxo Bank vandt også holdkonkurrencen og den hvide ungdomstrøje med Andy Schleck.
Under linjeløbet ved VM, fortalte holdejer, Bjarne Riis, til et pressemøde, at man havde fundet endnu en sponsor til holdet næste år, nemlig det danske firma IT Factory. Holdets navn skulle så fra år 2009 være Team Saxo Bank – IT Factory.
Sæsonen 2009 – Team Saxo Bank
Fra starten af 2009 blev Saxo Bank og IT-Factorys samarbejde dog stoppet da IT-Factorys ejer og direktør, Stein Bagger viste sig at være en bedrager og havde svindlet for op imod én milliard danske kroner.
Nicki Sørensen vandt 2. etape af Post Danmark Rundt 2009
Jakob Fuglsang vandt 3. etape af Post Danmark Rundt 2009
Jakob Fuglsang vandt samlet Post Danmark Rundt 2009, så derfor forsvarede han sin titel. Og det er første gang rytter vinder Post Danmark Rundt 2 gange i træk.
3. august 2010 annoncerede Bjarne Riis at Saxo Bank forbliver som sponsor og suppleres med Sungard fra USA. Dermed går holdet under navnet Team Saxo Bank-Sungard fra 2011. Samtidig præsenterede han Alberto Contador som ny rytter fra 2011 og to år frem. Senere blev Contadors tre hjælperyttere Benjamin Noval, Jesus Hernandez og Daniel Navarro også hentet, mens man mistede navne som Matti Breschel, Jens Voigt, Schleck brødrene, Jakob Fuglsang, Anders Lund, Stuart O'Grady og Fabian Cancellara.[24][25]
Den 25. juni 2012 offentliggjorde Bjarne Riis at den russiske bank Tinkoff Bank gik ind med et hovedsponsorat i holdet, hvilket betød at holdet ville ændre navn til Team Saxo Bank-Tinkoff Bank med effekt fra dags dato.[26] Aftalen indebar også at Saxo Bank forlængede sin aftale med holdet, så den også gjaldt 2013.[26]