Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. Indhold er ikke korrekt. Ren vildledning vedr. licens etc.
Astana Qazaqstan Team (tidligere Liberty Seguros-Würth Team, Würth Team og Astana-Würth Team) er et cykelhold med profilen Aleksandr Vinokurov som holdejer. Holdet er sponseret af Astana group, som er en organisation af statsejede selskaber fra Kasakhstan, som har døbt holdet efter landets hovedstad Astana. Den tidligere sponsor fra Liberty Seguros trak sig som sponsor efter en doping-skandale, der involverede holdets sportsdirektør Manolo Saiz.
Før 2008-sæsonen blev der foretaget store ændringer på holdet. Hele ledelsen og mange af rytterne blev byttet ud. Ind kom Johan Bruyneel som ny manager og han havde med sig hele otte ryttere fra det tidligere Discovery-hold, inkluderet Tour de France-vinderen Alberto Contador og treer Levi Leipheimer.
Efter at kaptajnen Aleksandr Vinokurov blev smidt ud af Tour de France før den 16. etape pga. positive dopingtests, måtte holdet trække sig ud af hele løbet. Andreas Klöden og Andrey Kashechkin var på det tidspunkt henholdsvis nummer 5 og 8 sammenlagt, og Astana førte holdkonkurrencen. Senere blev Vinokurov smidt af holdet, og holdet valgte at tage en måneds pause.