Colombia har siden 1960'erne været præget af en væbnet konflikt, der eskalerede i 1990'erne, men som siden 2005 har været relativt fredelig.[6] Colombia er et af de etnisk så vel som lingvistisk mest sammensatte lande i verden, hvilket afspejles i en rig kulturarv. De fleste af landets byer ligger i Andesbjergene.
Colombia består foruden Andesbjergene også af Amazonskov, tropiske græssletter og lange kystlinjer. Colombia er et af kun 17 lande, der har en ekstremt høj grad af naturlig biodiversitet, og målt på antal arter pr. km2 er det verdens 2. mest biodiverse land.[7] Colombia er en mellem- og regionalmagt.[8] Landet har således Latinamerikas 4. største økonomi og er en del af CIVETS' gruppe af seks fremadstormende markeder. Colombia er bl.a. medlem af FN, WTO, OAS og Stillehavsalliancen.[9]
Stavemåde
Colombia skrives ofte fejlagtigt "Columbia" i danske medier. Det skyldes en forveksling med Columbia, som er en hovedstad i den amerikanske delstat South Carolina. Tidligere var det almindeligt på dansk (som endnu på tysk) at kalde landet Kolumbien.[10]
Etymologi og dannelsen af den colombianske stat
Navnet 'Colombia' er afledt af Christoffer Columbus (spansk: Cristóbal Colón).[11] Nordkysten af Colombia besejledes allerede 1499 af Hojeda og Vespucci, 1500 af Bastidas. 1522 sejlede Andagoya ned langs vestkysten. Kort efter dette anlagdes kolonier på nordkysten, og 1536 foretog statholderen i Santa Marta, Gonzalo Jimenez de Quesada et togt ned i landet til Bogotásletten, hvor han grundlagde byen Santa Fé.
Dannelsen af den nutidige colombianske stat siden Kongeriget Ny Granadas uafhængighed fra det spanske herredømme.
Den nye republiks første præsident general Santander udnævntes i 1833. I 1853 opløste en ny forfatning staten i et forbund af republikker. Denne forfatning gav anledning til en borgerkrig fra 1860-1862 mellem "føderalisterne", der blev ledt af den liberale general Mosquera, og "centralisterne", der blev ledt af de konservative Ospina og Arboleda. De konservative havde i mange år arbejdet for en øget centralisering og en skærpet styring af de ellers decentraliserede føderalstater. Mosqueras fløj sejrede og han blev præsident i 1863 for den ny-konstituerede stat Colombias Forenede Stater (1863). Denne varede indtil 1886, hvor den colombianske stat, som vi kender den i dag, omsider fik sit navn: Republikken Colombia (spansk: República de Colombia). I den følgende periode varede stridighederne mellem de liberale og konservative fløje ved, hvilket jævnligt resulterede voldsomme borgerkrige. Stridighederne ledte i 1899 til borgerkrigen under navnet Tusind dages krigen, der varede til 1902.
1903 blev en traktat indgået, hvor Colombia overlod Amerikas Forenede Stater en landstrimmel på Panamátangen til anlæg af Panamakanalen, men da Colombias senat nægtede at anerkende traktaten, erklærede Departementet Panamá sig for uafhængigt og anerkendtes straks som sådan af Amerikas Forenede Stater.
Nyere historie
Colombias forfatning fra 1991.
I 1940'erne og 1950'erne ledte stridigheder mellem de konservative og liberale endnu en gang til en borgerkrig, der blev kendt som La Violencia ("Volden"). Fjendtlighederne krævede mindst 180.000 ofre.
I nyere tid har landet været plaget af en række illegale væbnede grupper, bl.a. FARC, ELN og paramilitære grupper.
Den tidligere præsident Álvaro Uribe Vélez som var præsident fra 2002 til 2006 blev kendt for at slå hårdt ned på guerillagrupperne. Han indførte et belønningssystem i hæren, der indebar, at en soldat fik en dusør for hver guerilla-soldat, som han eller hun dræbte. Det blev senere opdaget, hvordan hæren tog uskyldige mennesker fra udsatte områder så som Soacha til fange for at iklæde dem guerilla-uniform og henrette dem med det formål at få udbetalt dusøren. Denne episode kaldes for los falsos positivos[12] .
(under udarbejdelse)
Kultur
Musik
Traditionelle rytmer
Det colombianske territorium rummer 1025 forskellige traditionelle rytmer.[13] Af gode grunde kan ikke alle rytmerne præsenteres her, men de følgende underafsnit præsenterer en række rytmer, der er repræsentative for hver region.[14] Du kan høre, hvordan de forskellige rytmer lyder ved at trykke på musiknoderne:
Den traditionelle musikstil i de andre caribiske departementer (La Guajira, Magdalena og Cesar) er ' vallenato', der kan spilles i de fire forskellige rytmer: son♪, paseo♪, merengue♪ og puya♪. 90% af alle vallenato'er spilles i paseo-rytmen.[20]
Salsa♪ er en rytme, der dyrkes meget i Colombia, men oprindeligt kommer fra Cuba. Den kom først til Colombia via byen Barranquilla, men spredte sig derefter gennem landet og kom til Cali,[25] hvor salsa i dag dyrkes i sådan en grad, at byen kendes som 'verdens salsa-hovedstad'.[26]
Colombiansk musik på verdensplan og dens nyfortolkning af traditionelle rytmer
I 00'erne var der tre musikere, der for alvor fik Colombia ind på det globale musikmarked: Shakira, Juanes og Carlos Vives. Det blev starten på noget større, eftersom der i dag er omkring 100 colombianske kunstnere, der høres på verdensplan. Kunstnerne skiller sig ud ved at fusionere traditionelle rytmer med udenlandske musikstile såsom pop, rock og funk.[27]
Bidrag fra rejse og turisme til BNP var USD 5.880,3 mia. (2,0% af det samlede BNP) i 2016. Turismen genererede 556.135 job (2,5% af den samlede beskæftigelse) i 2016. Udenlandske turistbesøg blev forudsagt at være steget fra 0,6 mio. I 2007 til 4 millioner i 2017.
Colombia bruger mange ressourcer for at fremme sporten blandt borgere, og børn vokser op med sport kultur.
Der er nogle kendte tidligere fodboldspiller som Valderrama, tidligere cykelrytter dom Luis Herrera.
Politik
Det politiske system
Den udøvende magt
Colombia er en republik, hvor den udøvende magt dominerer statens opbygning. Indtil 2005 blev præsidenten sammen med vicepræsidenten valgt ved flertal for en enkelt fireårs periode, og præsidenten fungerede både som statsoverhoved og regeringsleder. Den 19. oktober2005 ændrede den colombianske kongres grundloven, hvorefter det nu er tilladt den colombianske præsident at regere i to perioder à fire år. Året efter blev præsident Uribe valgt for sin anden periode.
Den lovgivende magt
Colombias parlament, el Congreso, består af Repræsentanternes Hus og Senatet. Medlemmerne (hhv. 166 og 102) vælges for fire år ad gangen.
Den dømmende magt
I 1990'erne gennemgik det colombianske retssystem betydningsfulde reformer. Medlemmerne af landets højesteret er udnævnt af præsidenten og kongressen.
Konflikten
Fredsprocesser
I de sidste 30 af de mere end 50 år, den væbnede konflikt har stået på, har regeringerne brugt forskellige krigs- og fredsstrategier for at afvæbne illegale grupper.[34] Fredsforhandlingerne med guerillagruppen FARC er den 10. fredsproces.[34] Det er derfor få lande i verden, der har større erfaring i væbnet konflikt end Colombia, men endnu færre har større erfaring med fredsprocesser end Colombia.
Colombia er det eneste land i verden, der i de sidste 30 år har indgået ni fredsprocesser, hvor illegale væbnede grupper er blevet demobiliseret.[34] (Note: 10 fredsprocesser, hvis fredsaftalen med FARC tælles med).
Konfliktens årsager
Illegale væbnede grupper og andre kriminelle i den colombianske politiske sfære er årsag til problemerne:
Institutionel svaghed
Colombia er det land i det amerikanske kontinent, hvor der er størst geografisk forskel på statens tilstedeværelse.[34]
I byområderne er der en koncentration af statslige institutioner og myndigheder, mens landdistrikterne, der geografisk udgør halvdelen af det colombianske territorie og huser én tredjedel af den colombianske befolkning, er præget af en svækket tilstedeværelse af statslige institutioner og myndigheder.[34]
Den svage statslige tilstedeværelse har givet plads til en perverteret arbejdsdeling mellem den colombianske stat og de væbnede, illegale konkurrenter. I territorier, hvor staten ikke har kunnet tilvejebringe sikkerhed og retshåndhævelse, har illegale væbnede grupper trådt til og håndhævet sikkerhed og retsforfølgelse.[34]
Narkotikahandel
Ifølge FN's Agentur for narkotikabekæmpelse og kriminalitetsforebyggelse, UNODC, blev der i 2016 produceret 866 tons illegal kokain i Colombia.[35]
Eksport af kokain er en betydningsfuld indtægtskilde for de illegale væbnede grupper. Der er dog ingen direkte, lineær sammenhæng mellem mængden af kokaafgrøder i en region og mængden af vold, der begås i regionen. I stedet observeres en eskalation af voldelige hændelser i de områder, hvor forskellige illegale væbnede grupper konkurrerer for at få kontrol over et territorium. I flere tilfælde er der tale om territorier, der giver adgang til eksportruter og derfor er strategisk vigtige for narkotikahandlen.[36]
