PROFILPELAJAR.COM

Tatarer ; татарлар (tatarlar)
	Tatarkvinde 18. århundrede
Antal og fordeling
Etnografi
Sprog:	Tatarisk, Russisk;
Religion:	Russisk-ortodoksne kristne, islam
Levevis:	;
Udbredelse
	Tatarernes større samlede udbredelsesområder

For alternative betydninger, se Tatar.

Tatarer (tatarisk: татарлар, tr. tatarlar) er en etnisk gruppe der hovedsageligt bor i Rusland, Usbekistan, Kasakhstan, Ukraine, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan. Tatarer taler tatarisk et sprog der tilhører den tyrkiske gren i den altaiske sprogfamilie. Deres antal blev opgjort til 7 millioner i slutningen af det 20. århundrede.

De oprindelige tatarer ("Ta-ta") beboede den nordøstlige del af Gobiørkenen i det 5. århundrede, men da de var blevet underkastet Khitanerne i det 9. århundrede, vandrede de sydpå. I det 12. århundrede blev de undertvunget af det mongolske rige under Djengis Khan, og under ledelse af hans barnebarn, Batu Khan, flyttede de vestpå.

I Europa blev de assimileret i lokalbefolkningerne, eller også blev deres navn overført til de erobrede folkeslag: Kipchaker, Volgabulgarere, Alaner, Kimaker og andre, men navnet blev også hæftet på finsk-ugrisk talende folk, såvel som på resterne af de antikke, græske kolonier i Krim og på kaukasiere i Kaukasus.

Tatarer i Sibirien er rester af den tyrkisktalende befolkning i Ural-Altaj regionen, som til en vis grad er blandet med folk, der taler uralsk, og med mongolerne. Senere overtog hver gruppe det tyrkiske sprog og mange er også konverteret til islam. I begyndelsen af det 20. århundrede antog de fleste af disse grupper nye folkenavne, og de omtales ikke længere som tatarer bortset fra historiske sammenhænge. I dag er der kun to grupper af etniske efterkommere af den oprindelige migration mod vest i det 13. århundrede, nemlig Volgatatarerne og Krimtatarerne samt nulevende, oprindelige folk i Sibirien, såsom Chulymtatarerne, der normalt blot kaldes "tatarer".

Tatarer i Sovjetunionen

Tatarernes antal i Sovjetunionen som helhed voksede fra 1959 fra 4.968.000 til i 1970 5.931.000 og i 1979 6.317.000.^[4] Ikke desto mindre oplevede også de datidens russificering i form af indflytning af især russere til deres autonome socialistiske sovjetrepublik. Desuden havde de (som andre folkegrupper) det problem, at de ikke boede samlet men var spredt over flere sovjetrepublikker, således i 1970^[5]:

Tatariske ASSR: 1.536.000

Baškiriske ASSR: 945.000

Usbekiske SSR: 574.000

Kazakhstanske SSR: 288.000

Tšelabinsk oblast: 217.000

Sverdlovsk oblast: 176.000

Perm oblast: 169.000

Orenburg oblast: 145.000

Uljanovsk oblast: 122.000

Moskva: 109.000

Tjumenske oblast: 103.000.

Tatariske ASSR

Allerede i 1920 oprettedes Tatariske autonome socialistiske sovjetrepublik (Tatariske ASSR) på 68.000 km² og med Kazan som hovedstad, formelt for at bevare tatarernes sprog og kultur. Denne målsætning undergravedes imidlertid af en voldsom befolkningstilflytning fortrinsvis af russere:

	Folketælling 1926	Folketælling 1939	Folketælling 1959^[6]	Folketælling 1970^[6]	Folketælling 1979^[6]	Folketælling 1989	Folketælling 2002
Tatarer	1.263.400 (48.7%)	1.421.500 (48,8%)	1.345.000 (47.2%)	1.536.000 (49.1%)	1.642.000 (47.6%)	1.765.400 (48,5%)	2.000.100 (52,9%)
Russere	1.118.800 (43,1%)	1.250.700 (42,9%)	1.252.000 (43.9%)	1.329.000 (42.4%)	1.516.000 (44.0%)	1.575.400 (43,3%)	1.492.600 (39,5%)
Tjuvasjer	127.300 (4,9%)	138.900 (4,8%)	144.000 (5.0%)	153.000 (4.9%)	147.000 (4.3%)	143.200 (3,7%)	126.500 (3,3%)
Andre	84.485 (3.3%)	104.161 (3.6%)	110.000 (3.9%)	114.000 (3.6%)	141.000 (4.1%)	166.756 (4.6%)	160.015 (4.2%)

Foruden tatarer, russere og tjuvasser bestod befolkningen især af mordviner og udmurter. Tatariske ASSR udviklede i løbet af sovjettiden en betydelig olie- og gasproduktion, samt fremstilling af blandt andet syntetisk kautsjuk, polyetylen, kemiske midler til plantebeskyttelse, filmmaterialer og kemiske forbrugerartikler i Kazan. Desuden spillede landbrug, såvel kornavl som husdyravl en betydelig rolle i republikken.^[7]

Uzbekistanske SSR

I Uzbekistan voksede tatarernes antal i hovedtal som følger^[8]:

1959: 445.000 (5,5%)

1970: 574.000 (4.9%)

1979: 620.000 (4.2%)

Noter

^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f ^g ^h ⁱ ^j ^k ^l Joshua Project - Tatar Ethnic People in all Countries
^ "Rahvaarv rahvuse järgi, 1. januar, aasta - Eesti Statistika". Arkiveret fra originalen 4. januar 2018. Hentet 15. februar 2012.
^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f ^g ^h ⁱ ^j ^k ^l "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. august 2017. Hentet 12. februar 2012.
^ Ignats, s. 84
^ ENE, s. 501
^ ^a ^b ^c Ignats, s. 169
^ ENE, s. 500
^ Ignats, s. 155

Litteratur

Eesti Nõukogude Entsüklopeedia (ENE), bd. 7: Rund-Ting; Tallinn 1975 (estisk)
Ülo Ignats: Folkens fängelse. Nationalitetspolitiken i Sovjetunionen; Ordfronts Förlag, Stockholm 1982; ISBN 91-7324-177-6 (svensk)