Perm kraj (russisk: Пермский край, tr. Permskij kraj) er en kraj i Rusland og en af de 83 føderale enheder i den russiske føderation i Volgas føderale distrikt. Krajen har et areal på 160.236 km² og 2.495.266 (2024) indbyggere. Det administrative hovedsæde er placeret i byen Perm, der med sine 1.026.908 (2024) er den største by i krajen. Andre større byer er Berezniki med 135.533 (2023) indbyggere og Solikamsk, der har 88.789 (2023) indbyggere. Perm kraj blev dannet ved sammenlægningen af Perm oblast og Komi-Permjakia den 1. december 2005.
59°14′N 56°08′Ø / 59.23°N 56.13°Ø / 59.23; 56.13