Rusland er en føderation, som består af 85 føderale enheder[1] (russisk: субъект(ы); udtale: subjEkty, ental subjEkt) af vidt forskellige størrelser og indbyggerantal. Opbygningen er i hovedsagen en videreførelse af systemet, der eksisterede i Sovjetunionen. Da den nuværende russiske forfatning blev vedtaget i 1993, var der 89 enheder; nogle af disse er siden blevet slået sammen, så der nu er 85 enheder. Der er planer om flere sammenlægninger i fremtiden. Enhederne betegnes enten som en republik, oblast, kraj, autonom oblast, autonom okrug eller føderal by, men har i teorien samme grad af selvstyre. Hver af disse enheder har deres egen leder, deres eget lokale parlament samt to repræsentanter i føderationsparlamentets førstekammer Føderationsrådet.
Lederen (guvernør eller præsident) af enhederne blev indtil 2004 valgt lokalt, men den russiske føderale regering under præsident Vladimir Putin har efter terrorangrebet i Beslan i 2004 forfulgt en politik, der efterstræber en mere centraliseret magtstruktur, hvilket har medført, at lederne nu bliver udpeget centralt. De skal stadig godkendes af det lokale parlament. Enhederne er underinddelt i en række mindre enheder under betegnelsen 1) rajon (районы), 2) bosætninger (områder af bymæssig karakter) og 3) byer.
De 85 føderale enheder er igen samlet i otte føderale distrikter (russisk: Федеральные округа Российской Федерации, tr.Federalnyje okruga Rossijskoj Federatsii), der blev oprettet i 2000 for at styrke den føderale regerings kontrol over regionerne. De føderale distrikter har intet parlament, og lederen er direkte udpeget af den føderale præsident. De føderale distrikter har hovedsageligt til formål at kontrollere føderationselementerne for den føderale regering.
Endelig er de 85 føderale enheder også samlet i 12 økonomiske regioner, der følger en fælles overordnet økonomisk politik og er ansvarlig for statistisk dataindsamling.
Enheder i den russiske føderation
22 republikker (russisk: республики, tr.respubliki; ental республика, tr.respublika) — i udgangspunktet selvstændig, med ret til at træde ud af føderationen. Hver republik har sin egen forfatning, en præsident og et parlament. Føderationen har ansvaret for udenrigspolitikken. Hver republik er ment til at være hjemsted for en eller flere etniske minoriteter.
46 oblaster (dansk: ~ provinser) (russisk: области, tr.oblasti; ental область, tr.oblast) — den mest udbredte enhed, med føderalt udnævnt guvernør og en lokalt valgt myndighed.
9 krajer (dansk: ~ territorier) (russisk: края, tr.kraja; ental край, tr.kraj) — meget lig oblaster , men ligger ofte i periferien, og er tyndt befolket.
4 autonome okruger (russisk: автономные округа, tr.avtonomnyje okruga; ental автономный округ, tr.avtonomnyj okrug) — mere selvstyre end i oblaster, men mindre end republikker. Sædvanligvis med en stor eller dominerende etnisk minoritet.
3 føderale byer (russisk: федеральные города, tr.federalnyje goroda; ental федеральный город, tr.federalnyj gorod) — storbyer, der har regionsstatus.
I 2004 startede et forløb hvor flere mindre enheder blev slået sammen til større krajer.
Liste over føderale enheder
Kode
Navn
Hovedstad/administrative center (Største by hvis der ikke er nogen hovedstad)
a.^ Ifølge artikel 13 i Leningrad oblasts forfatning, så ligger oblastens administrative center i byen St. Petersborg. Men på trods af dette så er Sankt Petersborg ikke oblastens officielle administrative center.
b.^ Ifølge artikel 13 i Moskva oblasts forfatning, så ligger oblastens administrative center i byen Moskva og i resten af oblasten. Men på trods af dette så er Moskva ikke oblastens officielle administrative center.
c.^ Ikke internationalt anerkendt som en del af Rusland.
Sammenlægninger
Sammenlægninger af russiske føderationsenheder (russisk)(tysk)
Pomorski kraj : Indledende skridt til en sammenlægning af Arkhangelsk oblast og Nenets autonom okrug til en ny kraj. Forslået navn: Pomorski kraj (Поморский край)
Tilføjelser
Ifølge den russiske forfatning stk. 6 kan andre lande eller dele deraf, hvis det er befolkningens eget ønske, vælge at tilslutte sig den Russiske føderation. Dette har været på tale for bl.a. Hviderusland, Sydossetien og Abkhasien i det nuværende Georgien, Krim i det nuværende Ukraine og andre dele af Ukraine med store russiske befolkningsgrupper, Transnistrien (nuværende Moldavien) samt dele af Kasakhstan med store russiske befolkningsgrupper.
Økonomiske regioner grupperes også i økonomiske zoner (så kaldte makrozoner). En økonomisk region og dens dele kan tilhøre mere end en økonomisk zone. Det er Ruslands føderale regering, som bestemmer over de økonomiske regioners og zonernes udformning og eksistens.
Inddelingen i økonomiske distrikter adskiller sig fra inddelingen i føderale distrikter derved, at de først nævnte udformes af rent økonomiske og statistiske årsager, de sidst nævnte af administrative årsager.
1 Den 18. marts 2014 blev Republikken Krim optaget i Den Russiske Føderation. Ukraine gør krav på Krim, der af største dele af det internationale samfund betragtes som en del af Ukraine.
.svg)
.svg){kind=small}
.png){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.png){kind=small}
_full.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
