Sterup

Sterup
Sterup Præstegård
Sterup Præstegård
Sterup Præstegård
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Sterup
Coat of arms of Sterup
Sterup ligger i Tyskland
Sterup
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Gelting Bugt
Borgmester Wolfgang Rupp (SPD)
Statistiske data
Areal 17,14 km²
Højde 39 m
Indbyggere 1.344 (31/12/2018)
 - Tæthed 78 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24996
Tlf.-forvalg 04637
Koordinater 54°43′48″N 9°44′15″Ø / 54.73000°N 9.73750°Ø / 54.73000; 9.73750
Hjemmeside www.amt-
steinbergkirche.de
Beliggenhed af kommune Sterup i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort

Sterup er en landsby og kommune beliggende ved Lipping Å cirka 22 km sydøst for Flensborg og tæt ved forbundsvej 199 i det østlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.

Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen Gelting Bugt kommunefælleskab (Amt Geltinger Bucht). Sterup er sogneby i Sterup Sogn. Skadelund hører dog til Eskeris Sogn. Begge sogn lå i den danske tid indtil 1864 i Ny Herred (Flensborg Amt).

Geografi

Kommunen omfatter i dag bebyggelserne Barredam (Barredamm), Berristoft eller Berritstoft (tysk Birristoft), Boltoft, Borrevej (Borreweg)[1], Bremholm, Brunsbøl (Brunsbüll) med Brunsbøllund, Dysbjerg[2] eller Dyssebjerg (Duisberg), Kalvevad (Kallewatt)[3], Hjorddam[4] eller Jordam (Jordan)[5], Hoheluft, Lasholt (Laßholz), Ragebøl (Rackbüll), Skadelund eller Skardelund (Schadelund), Snabe eller Snave (Schnabe), Solbjerg (Solberg), SAterupbæk (Sterupbek), Sterupgaard, Tingskov (Dingholz), Østerholm (Osterholm) og landsbyen Grønholt (Grünholz) med Grønholthusum (Grünholz-Husum), hvilket voksede op omkring den 1749 byggede herregård Grønholt. Sterupbæk og Sterupgaard omtaltes i angeldansk folkesprog som æ bæk og æ gård, engstrækningen Sterupmade som æ maj[6].

Landskabet omkring Sterup domineres af store markfelter og flere små skovpartier. En stor del af arealet udnyttes af landbruget.

Historie

Sterup er første gang nævnt 1352. Stednavnet kan være afledt af glda. stæthi og oldn. steði (ambolt) i beytdning smedeby eller i overført betydning for et højtliggende terræn, delvis omgivet af den store engstrækning (Sterupmade, Sterupmaj), hvorpå byen ligger, af glda. stæth (bred, åbred) med hensyn til landsbyens beliggenhed ved Lipping Å eller af oldn. stedda (hoppe) i betydning hesteby[7][8][6].

Bremholm er første gang nævnt 1542. Navnet forekommer flere steder både som mark- og bebyggelsesnavn. Navnet kan være afledt af breme eller bremebær som ældre udtryk for brombær-arter (rubus) eller i bredere forstand tornet vækst. Navnet kan også være afledt af bræmme (rand, kant) som terrænbetegnelse[9][10]. Skadelund er første gang nævnt 1488. Stednavnet er afledt af fuglenavnet skade[11]. Brunsbøl er første gang nævnt 1397. Navnet er afledt af personnavnet Brun[12]. Hoheluft eller Højeluft er et nyt opkaldelsesnavn, betegnede en højtliggende agerjord ved Solbjerg[13]. Østerholm er første gang nævnt 1487 og ligger tæt ved Vesterholm i Kværn Sogn (Stenbjergkirke Kommune).

I 1854 bestod byen af ni store gårde, fem kådnersted, præstegården, skolen og smeden. Sterups romanske landsbykirke fra omkring 1230 er viet til Sankt Laurentius.

Sterup Kommune blev dannet i 1871. I 1974 blev den hidtil selvstændige kommune Grønholt indlemmet.

Våben

Bølgen i kommunevåben symboliserer Lepping Åen (Lippingau), som passerer byen og munder ved Udmarkhav (Ohrfeldhaff) i Østersøen. Skeen står for den såkaldte allemandsske, som henviser til byens gilde (allemænds-riddere). Allemænd henviser til byens fælled (tysk allmende eller nordisk allmenning). Hver år afholdes også den såkaldte Allmannsfest.

Noter

  1. ^ oprindelig vejen til Duborg Slot (jysk Borre) i Flensborg, sml. Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 113
  2. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 115
  3. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 351
  4. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 181
  5. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 363
  6. ^ a b Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 377
  7. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 343
  8. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 621
  9. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 340
  10. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 181
  11. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 342
  12. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 341
  13. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 363

Eksterne henvisninger