Eskeris

Eskeris
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Eskeris
Coat of arms of Eskeris
Eskeris ligger i Tyskland
Eskeris
Administration
Land  Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Gelting Bugt
Borgmester Hermann Vollertsen (Borgerlisten WGE)
Statistiske data
Areal 18,06 km²
Højde 39 m
Indbyggere 795 (31/12/2018)
 - Tæthed 44 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24402
Tlf.-forvalg 04637
Koordinater 54°43′N 9°46′Ø / 54.717°N 9.767°Ø / 54.717; 9.767
Hjemmeside www.amt-
steinbergkirche.de
Beliggenhed af kommune Eskeris i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort

Eskeris, Eskris (dansk) eller Esgrus (tysk) er en landsby og kommune beliggende i det østlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Gelting Bugt kommunefællesskab (Amt Geltinger Bucht). Eskeris er sogneby i Eskeris Sogn. Sognet lå i Ny Herred (Flensborg Amt), da området tilhørte Danmark.

Geografi

Den nuværende kommune blev dannet i 1973 og består af Adsbøl (Atzbüll), Bojum (Bojum), Berrishave (Birzhaft), Brunsholm, Ellgaard, Eskeris Skovby (Esgrusschauby), en del af Grønholt (Grünholz), Havholt (Haveholz), Grisgaard (Griesgaard), Løgtoft (Lüchtoft), Nygaard (fortysket til Frauenhof, Fruenhof)[1], Rødbjerg (Rottberg), Rørmose (Röhrmoos), Skræpperyde[2] (på dansk også Skræpperi[3], på tysk Schrepperie), Svaneborg[4] (Schwanburg), Tolslev (Tollschlag), Ulvegrav (Ulegaff) og Vippetorp (Wippendorf).

Jorderne omkring Eskeris er lermuldet og frugtbar. Der er små skovpartier, især ved Eskeris Skovby. Den ved grænsen til Stangled Kommune beliggende Trankær Skov er udpeget som Natura 2000-område. Øst for landsbyen ved Ulegrav udspringer Grimsåen, som munder efter 13 km ved Grimsnæs ud i Slien; ved Vippetorp udspringer åen Lebæk. Ved Brunsholm gods udspringer Bronsbæk (Esgruser Mühlenstrom, Eskeris møllestrøm), som efter 6,5 km udmunder i Lippingå. Bronsbæk har tilløb af Lumbæk[5][6]. Lumbæk er nævnt første gang 1598. Forleddet er adj. lum (lunken). Navnet er kendt fra ø-dansk. Muligt er også et oprindelig Lundbæk med udvikling af n til m foran b[7].

Landsbyen Skræpperyde strækker sig til både Eskeris og Stoltebøl kommuner.

Historie

Eskeris er første gang nævnt 1352 (Reg. cap.)[8]. Stednavnets forled henføres til gada. æski i betydning bevoksning af ask. Efterleddet henføres til røse og betegner måske en gravhøj[9]. Adsbøl er første gang nævnt 1260 (Dipl. dan.), afledt af mandsnavn Atti[10]. Navnet Løgtoft er første gang dokumenteret 1460. Løgtoft henføres til plantenavnet løg[11][12]. Skræpperyde er første gang nævnt 1687. Navnet henføres til plantenavnet skræppe[13][2].

Kirken er viet Vor Frue og ligger højt tæt mod Sterup. Den er opført af kampesten og efter de rundbuede vinduer at dømme ikke senere bygget end i 1200-tallet. Det firekantede tårn er lige som koret opført af mursten. Under tårnet er et begravelseskapel fra 1797 for ejerne af Rundtoft, i en tilbygning fandtes et ligende for ejere fra Brunsholm. Altermaleriet viser nadverens indstiftelse. Orglet er fra 1824. Døbefonten er fra 1819. Kirkesproget var i indtil 1864 blandet dansk-tysk, skolesproget var dansk.[14].

Våben

Kommunevåben viser (som henvisning til bynavnet) et ask-træ samt en sølvfarvet månesegl med stjerne som symbol på Nyherredet.

Billeder

  • Eskeris Kirke
    Eskeris Kirke
  • Brunsholmgaard
    Brunsholmgaard
  • Nygaard gods (på tysk Frauenhof→ Fruegaard)
    Nygaard gods (på tysk Frauenhof→ Fruegaard)

Eksterne henvisninger

Noter

  1. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, side 205
  2. ^ a b Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 353
  3. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 381
  4. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1979, s. 382
  5. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, 1979, s. 395, 397
  6. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 279
  7. ^ John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 4. bind, København 1981, s. 355
  8. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 240
  9. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 375
  10. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 373
  11. ^ Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 374, 378
  12. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 438
  13. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 584
  14. ^ M. Mørk Hansen og C. L. Nielsen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 282