Dollerup er en landsby og kommune beliggende øst for Flensborg i Angel i det nordøstlige Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstatSlesvig-Holsten. Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Langballe kommunefællesskab (Amt Langballig). I kirkelig henseende ligger byen i Grumtoft Sogn. Sognet lå i Husby Herred (Flensborg Amt, Slesvig), da området tilhørte Danmark.
Geografi
Kommunen er beliggende i et let kuperede morænelandskab med gode jordbundsforhold og mindre skovpartier. Højderne er op til 35 m.
I kommunen findes følgende landsbyer og samlinger af huse (med både danske og tyske navne):
Byen Dollerup nævnes første gang i 1330 som Dalderup. Stednavnet er afledt af dal, efter en anden forklaring måske af personnavnet Dalli[3]. Ellegaard er et tidligere mejereigård til Undevadgaard[3]. Stednavnet Buroj er afledt af personanet glda. Buri eller kan henvise til glda. bur for et lille hus[4]. Strygmølle henviser til strygge i betydningen af strømhvirvel, altså en strøm i et vanddrag eller en snævring ed stærkere strøm[5]. Stednavnet Terkelstoft er afledt af personnavnet glda. Thorkil[5].
Byens første skole blev etableret i 1768 som sideskole til Grumtoft. I årene 1851 - 1864 var skolens undervisningsprog dansk. I 1970 blev skolen nedlagt. I årene 1886 til 1952 var Dollerup stationsby på banestrækningen Flensborg-Kappel. I perioden 1889 til 1971 fandtes der et mejeri i byen. 1970 blev Nordballe og Terkelstoft indlemmet[6].
Våben
Våbenbilledet viser et ulvshoved i øverste og et hjerte i nederste felt i de sønderjyske farver blå og gul. Ulven symboliserer friheden, hjertet tilhørigheden til Husby Herred[7].