23. februar2010 lavede Lars Løkke en omfattende rokade og satte derved sit eget ministerhold, der ikke blot var en videreførelse af den forrige regering.
Ved folketingsvalget 15. september 2011 erkendte Lars Løkke Rasmussen, at den hidtidige VK-regering havde lidt et valgnederlag til den socialdemokratisk ledede opposition og erklærede, at han dagen efter ville indgive regeringens afskedsbegæring til Dronningen.
Videreførelse af Regeringen Anders Fogh Rasmussen III (5. april 2009 – 23. februar 2010)
Den første del af Regeringen Lars Løkke (I)'s embedsperiode var præget af den fortsatte økonomiske krise og Danmarks værtskab for FN's 15. klimakonference, der blev afholdt i København fra 7. til 18 december 2009.
Ændringer ved tiltrædelsen
Den 7. april2009 udpegede Lars Løkke Rasmussen 2 nye ministre. Samtidig flyttede en minister til et nyt resortområde og en minister blev efter eget ønske afskediget.[3]
Ændring af Ministre
Velfærdsminister og minister for ligestilling Karen Jespersen forlod regeringen.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen blev ny finansminister i stedet for Lars Løkke Rasmussen.
Politisk ordfører for Venstre, Inger Støjberg blev ny beskæftigelsesminister og minister for ligestilling.
Integrationsordfører og familieordfører for Venstre, Karen Ellemann blev indenrigs- og socialminister.
Ændringer i forbindelse med udnævnelse af dansk EU-kommissær
Den 24. november blev Connie Hedegaard udnævnt til europæisk kommissær. Hun gik derfor samme dag af som Klima- og energiminister.
Samtidig med sin afgang som Klima- og energiminister blev Hedegaard udnævnt til Minister for FN's klimakonference i København i 2009[4] Denne tidsbestemte ministerudnævnelse var som minister uden portefølje. Efter klimakonferencen gik Hedegaard 20. december af som minister.
Ny Klima- og energiminister blev Lykke Friis, tidligere prorektor på Københavns Universitet og international anerkendt ekspert i europæiske forhold. I forbindelse med sin udnævnelse til minister meldte hun sig ind i partiet Venstre.
Samtidig rykkede Transportminister Lars Barfoed op som nummer otte i statsrådsrækkefølgen, den plads Hedegaard tidligere havde haft.
Den 23. februar foretog Lars Løkke en ministerrokade.[5], der var så omfattende, at kun en minister (Birthe Rønn Hornbech) forsat havde ansvar for samme ministerium som hun havde i Regeringen Anders Fogh Rasmussen III. Samtidig fremlagde regeringen et nyt arbejdsprogram Danmark 2020[6], som antydede, at der snarere var tale om en ny regering end en simpel ministerokade. På Amalienborg Slotspl ads omtalte Statsministeren derfor rokaden som en de facto ny regering. Genopretningspakken (maj 2010) var et resultat af forhandlinger om en opstramning af den økonomiske politik.[7]
Resortansvaret for den selvejende institution Center for for Kultur og Udvikling blev overført fra Udenrigsministeriet til Kulturministeriet.
Ministrene
Søren Gade gik efter eget ønske og forlod helt politik. Kristian Jensen blev gruppeformand i Venstres folketingsgruppe i stedet for Hans Christian Schmidt der blev minister for anden gang.
Følgende ministre var involveret i ministerokaden.
13. januar trådte Udenrigsminister Lene Espersen tilbage som politisk leder for det Konservative Folkeparti og hun blev dagen efter, af den konservative folketingsgruppe, erstattet af Justitsminister Lars Barfoed. I denne forbindelse blev Lars Barfoed medlem af regeringens koordinationsudvalg, af hvilket Lene Espersen udtrådte. Dermed blev statrådsrækkefølgen også ændret således at Barfoed blev nummer to. Espersen blev nummer ni lige efter Bertel Haarder, da hendes plads bestemtes af hendes anciennitet som minister.[8]
8. marts 2011 kom der ovenpå Statsløse-sagen en regeringsrokade. Den føromtalte sag betød at Birthe Rønn Hornbech måtte afgive sine ministerposter. Minister for udviklingsbistand Søren Pind blev i stedet udnævnt til minister for flygtninge, indvandrere og integration og fortsætter i øvrigt i sin hidtidige stilling som minister for udviklingsbistand.
Kulturminister Per Stig Møller blev udnævnt til kirkeminister og fortsætter i øvrigt i sin hidtidige stilling som kulturminister. Troels Lund Poulsen blev udnævnt til ny undervisningsminister efter Tina Nedergaard måtte stoppe "af personlige årsager".[9] Venstres politiske ordfører, Peter Christensen, overtog den ledige post som skatteminister efter Lund Poulsens overflytning. [10]Ellen Trane Nørby afløste Peter Christensen som politisk ordfører for Venstre.
Tilbagetrækningsreformen (maj 2011) blev indgået med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Den indebærer bl.a. reform af førtidspension, efterløn og folkepension. [11] Regeringens tilbagetræden den 3. oktober 2011 ændrer ikke ved dette forlig, idet partierne bag det stadig har flertal sammen i Folketinget.