Grønland og Færøerne er ikke med i EU og hører heller ikke til unionens toldområde, dog har Grønland associeret forhold til EU der tager form som et OLT-land.
Grønlands og Færøernes selvstyre er ikke eksplicit udtrykt i Grundloven, som gælder for hele Kongeriget, og Grønland og Færøerne har ikke status af selvstændigelande. Den statsretslige konstruktion adskiller sig således fra f.eks. forholdet mellem Storbritannien og den engelske konges øvrige stater, men kan sammenlignes med den interne struktur af Storbritannien (ift. England, Skotland, Wales og Nordirland), samt Kongeriget Nederlandene, der består af Nederlandene (Holland) og Kongerigets rigsdele i Caribien.
Dermed var Kongeriget Danmark stort set sammenfaldende med kirkeprovinsenLund, dog blev Rügen (under Roskilde Stift) og Estland (eget stift) ikke indlemmet i kongeriget, selv om de i perioder stod under dansk overhøjhed.
Indtil 1864 var det Danske Monarki en sammenfattende betegnelse for Kongeriget Danmark (Nørrejylland og Øerne (Sjælland, Fyn og de mindre øer); ofte blot omtalt som Kongeriget) samt hertugdømmerneSlesvig og Holsten. Bemærk at kongeriget på dette tidspunkt ikke omfattede Sønderjylland (Slesvig), som var et kongeligt-dansk len, eller Holsten som var et hertugeligt-tysk len.[8]
Staten Danmarks øverste repræsentanter på Færøerne og Grønland er Rigsombudsmanden, som er bindeleddet mellem henholdsvis Færøernes hjemmestyre og Grønlands selvstyre og rigsmyndighederne. Rigsombudsmanden har sæde i Færøernes og Grønlands parlamenter og har adgang til at deltage i forhandlinger om alle fællesanliggender, dog uden stemmeret.
Rigsombuddet er en institution, som er underlagt det danske statsministerium. Rigsombudsmanden administrerer som overøvrighed familieretlige anliggender på Færøerne og i Grønland.
Den danske stats parlament, Folketinget, har 179 medlemmer, hvoraf 2 vælges på henholdsvis Færøerne og Grønland. Udover Folketinget, har de to selvstyrende samfund deres egne folkevalgte forsamlinger og landsstyrer.
Færøerne
Under Anden Verdenskrig besatte Storbritannien Færøerne den 12. april 1940, efter Tyskland havde besat Danmark. Efter krigen stod det klart, at Færøerne ikke ville vende tilbage til den gamle stilling som amt i Danmark, og eftersom de færøske forhandlere ikke ønskede at bøje sig for den danske forhandlingsdelegations krav, blev det besluttet at holde en folkeafstemning i 1946, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations betingelser eller løsrivelse. Der blev flertal for uafhængighed, men nu brugte kongen sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i 1948 vedtaget en hjemmestyrelov for Færøerne, hvor øerne vedblev at være en del af Kongeriget Danmark, men der blev åbnet for selvstyre på en del områder. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, men med Fámjinserklæringen fra 29. marts2005 blev der åbnet for øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik.
.svg)
.svg)
.svg)
