Den første del af Schlüters tid som statsminister var kendetegnet af en stram økonomisk politik, der kulminerede i den såkaldte kartoffelkur og fik Danmarks økonomi i balance igen efter 1970'ernes økonomiske vanskeligheder.[2] Han besøgte DDR den 13. september 1988. Den sidste del af hans regeringstid var præget af den langvarige tamilsag, der til sidst fik ham til at gå af som statsminister. Kendt fra denne periode er bl.a. den såkaldte "gulvtæppetale" i 1989. Poul Schlüter gik af kort efter nytåret 1993 uden at udskrive folketingsvalg. Poul Nyrup Rasmussen fra Socialdemokratiet dannede herefter regering.
Schlüter var statsminister i 10 år og 137 dage, og er dermed den tredjelængst siddende regeringschef i Danmark siden enevældens afslutning. Kun overgået af J.B.S. Estrup der sad lidt over 19 år og Stauning der sammenlagt sad i lidt over 15 år.
Poul Schlüter begyndte sin politiske karriere i Konservativ Ungdom, og i 1952 blev Poul Schlüter valgt til landsformand på ungdomsorganisationens landsråd i Kolding. Det var han indtil 1955.