Serien er skabt af Steven Knight og produceret af Caryn Mandabach Productions og Tiger Aspect Productions. Seriens hovedrolle spilles af Cillian Murphy, der spiller lederen af banden Peaky Blinders, Thomas Shelby.[1]
Første sæson havde premiere på BBC Two den 13. september2013 og indeholdt seks episoder. Anden sæson havde premiere den 2. oktober 2014 og indeholdt ligeledes seks episoder. Tredje sæson havde premiere den 5. maj 2016.[2] Den amerikanske streamingtjenesteNetflix viser ligeledes serien.[3] Serien kan også ses i Danmark på streamingtjenesten C More.[4]
Handling
Peaky Blinders er en episk drama om en gangsterfamilie i Birmingham i England i 1919, kort efter afslutningen af 1. verdenskrig. Historien er centreret om banden The Peaky Blinders og deres ambitiøse og koldblodige leder Tommy Shelby (spillet af Cillian Murphy). Banden kommer i søgelyset hos Chief Inspector Chester Campbell (spillet af Sam Neill), en detektiv ved Royal Irish Constabulary, der er sent til Birmingham fra Belfast, hvor han tidligere har ryddet op i byen og bekæmpet IRA, bander og andre kriminelle. Winston Churchill (spillet af Andy Nyman i sæson 1 og Richard McCabe i sæson 2) pålægger ham at undertrykke uro og et begyndende oprør i Birmingham og at finde en stjålen ladning våben.[5][6][7][8][9]
Sæson 2 foregår to år senere end handlingen i første sæson. I anden sæson udvider Shelby-familien deres imperium mod nord og mod syd til London[10] Sæson 2 begynder i 1921 og slutter med et klimaks ved det store hestevæddeløb Epsom Derby på Epsom Downs Racecourse i juni 1922.
Sæson 3 har henlagt handlingen til 1924. En del af handlingen viser Shelby-familiens involvering i et komplot, der involverer eksil-russere i deres kamp mod bolsjevikkerne i Sovjetunionen.
Medvirkende
Skuespillere (udvalg)
Cillian Murphy som Tommy Shelby. Leder af The Peaky Blinders og bror til Arthur, John, Ada og Finn Shelby.
Sam Neill som C.I., senere Major, Chester Campbell; en irsk major i politiet.
Helen McCrory som Aunt Polly (Elizabeth)[11] Gray, født Shelby, tante til Tommy og brødrene, kassemester i The Peaky Blinders. Har fået tvangsfjernet to børn, men bliver i sæson 2 genforenet med sønnen Michael.
Tom Hardy som Alfie Solomons; leder af den jødiske bande i Camden Town (sæson 2)