"Maria Theresia" omdirigeres hertil. For andre personer med samme navn, se Maria Theresia (flertydig).

Maria Theresia
Portræt udført af Martin van Meytens, 1759
Kejserinde af Det Tysk-Romerske Rige
Kroning	13. september 1745 Kaiserdom St. Bartholomäus, Frankfurt am Main
Periode	13. september 1745 – 18. august 1765
Forgænger	Elisabeth Christine af Braunschweig-Wolfenbüttel
Efterfølger	Marie Louise af Spanien
Regerende dronning af Ungarn og Kroatien Kroning: 25. juni 1741, Sankt Martin-katedralen, Pressburg Regerede: 20. oktober 1740 – 29. november 1780 Forgænger: Karl 3. Efterfølger: Josef 2.
Regerende dronning af Bøhmen Kroning: 12. maj 1743 Sankt Vitus-katedralen, Prag Regerede: 20. oktober 1740 – 1741 1743 – 29. november 1780 Forgænger: Karl 2. Efterfølger: Josef 2.
Regerende ærkehertuginde af Østrig Regerede: 20. oktober 1740 – 29. november 1780 Forgænger: Karl 6. Efterfølger: Josef 2.
Ægtefælle	Frans 1. Stefan, Tysk-romersk kejser (g. 1736)
Børn	Maria Elisabeth Maria Anna Maria Karolina Josef 2., Tysk-Romersk Kejser Maria Christina, Hertuginde af Teschen Maria Elisabeth Karl Joseph Maria Amalia, Hertuginde af Parma Leopold 2., Tysk-Romersk Kejser Maria Karolina Maria Johanna Gabriela Maria Josepha Maria Karolina, Dronning af Napoli og Sicilien Ferdinand Marie Antoinette, Dronning af Frankrig Maximilian Franz, Ærkebiskop af Köln
Fulde navn	tysk: Maria Theresia Walburga Amalia Christina
Hus	Huset Habsburg
Far	Karl 6., Tysk-romersk kejser
Mor	Elisabeth Christine af Braunschweig-Wolfenbüttel
Født	13. maj 1717(1717-05-13) Hofburg, Wien
Død	29. november 1780 (63 år) Hofburg, Wien
Hvilested	Kejserkrypten, Kapucinerkirken, Wien
Signatur
Religion	Romersk-katolsk
v d r

Maria Theresia (født 13. maj 1717, død 29. november 1780) var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780. Hun var regerende dronning af Bøhmen, Ungarn og Kroatien, ærkehertuginde af Østrig og hertuginde af Parma. Gennem sit ægteskab var hun desuden tysk-romersk kejserinde 1745-80 og storhertuginde af Toscana. Hun var den eneste kvindelige hersker over det Habsburgske monarki.

Maria Theresia var datter af kejser Karl 6., der ved den Pragmatiske Sanktion af 1713 havde sikret kvindelig arvefølge i de Habsburgske Arvelande. Alligevel blev Maria Theresia straks efter magtovertagelsen inddraget i den Østrigske Arvefølgekrig og blev angrebet af Frederik den Store af Preussen, og hun mistede Schlesien. I det hele taget var hun uheldig i Den Preussiske Syvårskrig 1756-1763, da Preussen angreb Sachsen, og i 1778-1779. Til gengæld var der stor fremgang i fredsperioderne, hvor hun regerede med arbejdsomhed og stærk vilje som administrator, snarere end som politiker.

Hun blev i 1736 gift med Frans af Lothringen, som i 1745 blev valgt til Tysk-romersk kejser. Maria Theresia og Frans fik 16 børn med dronning Marie-Antoinette af Frankrig og kejserne Josef 2. og Leopold 2. som de mest kendte.

Maria Theresia blev født tidligt om morgenen den 13. maj 1717 i Hofburg i Wien som ældste datter af kejser Karl 6. og kejserinde Elisabeth Christine (født prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel). Maria Theresias far var Huset Habsburgs eneste overlevende mandlige medlem. Da hendes eneste bror, ærkehertug Leopold, var død som spædbarn et år før hendes fødsel, havde Karl 6. derfor håbet på at få en søn, der ville forhindre dynastiets mandslinjes uddøen.^[1] Derfor var Maria Theresias fødsel en stor skuffelse for ham og for Wiens befolkning. Det lykkedes aldrig Karl at overvinde denne følelse.^[2][3]

Maria Theresia var dermed præsumptiv tronarving til de Habsburgske Arvelande fra det øjeblik, hun blev født. For at sikre muligheden for kvindelig arvefølge, der var usædvanlig på det europæiske fastland (i modsætning til i England og Skandinavien), havde Karl 6. nemlig allerede i 1713 fået vedtaget Den Pragmatiske Sanktion, en tronfølgelov der dels bestemte, at de habsburgske arvelande skulle gå udelt i arv, dels anerkendte kvindelig arvefølge i tilfælde af, at der ikke var nogen mandlig tronarving.^[4] Karl havde også søgt at opnå international anerkendelse af Den Pragmatiske Sanktion. De europæiske stormagter stillede dog store krav for anerkendelsen: I Wien-traktaten (1731) krævede Storbritannien, at Østrig nedlagde Ostende-kompagniet som modydelse.^[5] I alt blev den Pragmatiske Sanktion anerkendt af Storbritannien, Frankrig, Sachsen-Polen, De Forenede Nederlande, Spanien, Venedig, Kirkestaten, Preussen, Rusland, Danmark-Norge, Savoyen-Sardinien, Bayern og Det tysk-romerske Riges rigsdag^[6]. Frankrig, Spanien, Sachsen-Polen, Bayern og Preussen trak senere deres anerkendelse tilbage.

Maria Theresia blev døbt allerede om aftenen samme dag, som hun blev født. Hendes gudmødre var hendes tante Enkekejserinde Vilhelmine Amalie og bedstemor Enkekejserinde Eleonore Magdalene.^[7] De fleste beretninger om hendes dåb lægger vægt på, at hun blev båret ind foran sine kusiner, Maria Josepha og Maria Amalia, døtre af Karl 6.'s storebror og forgænger, Josef 1., for øjnene af deres mor, Enkekejserinde Vilhelmine Amalie.^[8] Hermed blev det tydeligt, at Maria Theresia havde højere rang end kusinerne, selv om deres bedstefar, den tysk-romerske kejser Leopold 1., havde fået sine sønner til at underskrive en arvefølgepagt i 1703, som gav forret til den ældste søns døtre.^[9][10]

Et år efter Maria Theresias fødsel blev hendes lillesøster Maria Anna født, og i 1724 fødtes endnu en søster, Maria Amalia.^[a] På portrætter af kejserfamilien kan man se, at Maria Theresia lignede sin mor Elisabeth Christine og søster Maria Anna.^[12] Den preussiske ambassadør noterede, at hun havde store blå øjne, lyst hår med et strejf af rødt, en bred mund og en bemærkelsesværdig stærk krop.^[13] I modsætning til mange andre medlemmer af Huset Habsburg var hverken hendes forældre eller bedsteforældre nært beslægtede.^[b]

Maria Theresia var et alvorligt og reserveret barn og udviklede sig til en bestemt ung dame. Da Karl 6. aldrig opgav håbet om en mandlig arving, fik hun ikke en uddannelse, som forberedte hende på de udfordringer, hun ville møde som monark. Han lod hende ganske vist deltage i rådsmøder, fra hun var 14 år gammel, men diskuterede aldrig politiske forhold med hende.^[15] Hendes uddannelse blev varetaget af jesuiter. Samtidens betragtere bedømte hendes latinkundskab til at være ret godt, men på andre områder modtog hun kun en middelmådig uddannelse fra jesuiterne.^[16] Hendes stavning og tegnsætning var ukonventionel, og hun manglede den formelle opførsel og sprogtone, der havde kendetegnet hendes forgængere. Frem for at anvende et formelt sprog talte (og skrev nogen gange også) wienersk, som hun havde lært af sine tjenere og hofdamer.^[17] Hun blev undervist i tegning, maleri, musik og dans – discipliner der traditionelt forberedte prinsesser til et liv som ægtefælle til en regerende monark.^[18] Blandt hendes interesser var sang og bueskydning. Den kejserlige familie satte selv operaer op, ofte dirigeret af Karl 6., som hun satte stor pris på at deltage i.^[19] Hendes far forhindrede hende i at lære at ride, men hun tilegnede sig senere et grundlæggende kundskab for at kunne gennemføre sin ungarsk kroningsceremoni. Maria Theresia udviklede et nært forhold til grevinde Marie Karoline von Fuchs-Mollard, der underviste hende i etikette. Selvom han havde brugt de sidste årtier af sit liv på at sikre Maria Theresas arv, forberedte Karl 6. aldrig sin datter på hendes fremtidige rolle som regerende monark.^[20]

Spørgsmålet om Maria Theresias ægteskab blev bragt op allerede tidligt i hendes barndom. Hun blev først forlovet med sin kvartfætter Arveprins Leopold Clemens af Lothringen. Det var meningen, at han skulle besøge Wien for at møde ærkehertuginden i 1723, men han døde samme år af kopper 16 år gammel.^[21]

I stedet blev Leopold Clemens' lillebror, hertug Frans Stefan af Lothringen inviteret til Wien. Selv om Frans Stefan var kejserens favoritkandidat til at blive Maria Theresias fremtidige ægtefælle,^[22] overvejede han dog andre muligheder. Han blev dog forhindret i at arrangere et ægteskab mellem hans datter og den calvinistiske prins Frederik af Preussen (den senere Frederik den Store) på grund af de religiøse forskelle.^[23] I 1725 fik han hende i stedet forlovet med prins Karl af Spanien (den senere Karl 3.), mens hendes søster Maria Anna blev forlovet med Karls bror Filip af Spanien. Andre europæiske magter tvang dog kejseren til at opgive det forbund, han havde indgået med dronningen af Spanien, Elisabeth Farnese, og planerne blev opgivet. Maria Theresia, der havde fået et nært forhold til Frans Stefan, var lettet.^[24][25]

Frans Stefan opholdt sig ved det kejserlige hof indtil 1729, hvor han efterfulgte sin far som hertug af Lothringen,^[23] men forlovelsen blev ikke formelt inddgået før den 31. januar 1736 under Den Polske Arvefølgekrig.^[26] Ludvig 15. af Frankrig forlangte, at Frans Stefan skulle give afkald på Hertugdømmet Lothringen til fordel for Ludvigs svigerfar, Stanislaw Leszczynski, der var blevet afsat som konge af Polen. Maria Theresias far tvang Frans Stefan til at afstå sine rettigheder til Lothringen og skulle have sagt til ham: "Ingen afståelse, ingen ærkehertuginde."^[27] Frans Stefan skulle til gengæld overtage Storhertugdømmet Toscana, når den barnløse storhertug Gian Gastone de' Medici døde.^[28]

Maria Theresia endte med at gifte sig 18 år gammel den 12. februar 1736 med Frans Stefan.^[29] Gennem dette ægteskab blev fyrstehuset Habsburg-Lothringen grundlagt, fordi Maria Theresia var huset Habsburgs arving. Frans sørgede for, at hans kone fik en lige så god uddannelse som en mandlig tronarving. Hertuginden af Lothringens kærlighed til sin mand var stærk og besidderisk.^[30] De breve, hun sendte til ham kort før deres ægteskab, udtrykte hendes iver efter at se ham; hans breve var på den anden side stereotype og formelle.^[31][32] Hun var meget jaloux, og hans utroskab var det største problem i deres ægteskab^[33], hvor fyrstinde Maria Wilhelmina af Auersperg var hans mest kendte elskerinde.

Efter Gian Gastone de' Medicis død den 9. juli 1737 afstod Frans Stefan Lothringen og blev storhertug af Toscana. I 1738 sendte Karl 6. det unge par afsted for at gøre deres formelle indtog i Toscana. En triumfbue blev rejst til deres ære ved Porta Galla, hvor den stadig står i dag. Deres ophold i Firenze blev dog kort, da Karl 6. hurtigt tilbagekaldte dem, da han frygtede, at han kunne dø, mens hans arving var milevidt væk i Toscana.^[34] I sommeren 1738 led Østrig tab under den igangværende russisk-tyrkiske krig. Tyrkerne tilbageviste østrigske fremgange i Serbien, Valakiet og Bosnien. Blandt wienerne var optøjer på grund af krigens omkostninger, og Frans Stephen blev foragtet blandt befolkningen, da han blev anset for at være en fej fransk spion.^[35] Krigen blev afsluttet det næste år med Beograd-traktaten.^[36]

I 1740 døde Karl 6. uden sønner, og Maria Theresia arvede i tråd med Den Pragmatiske Sanktion hele det habsburgske rige. Alligevel var der stærk opposition mod hendes tronbestigelse, og Bayern, Spanien, Sachsen og Preussen forsøgte at udnytte Østrig ved at gøre krav på dele af riget. Maria Theresia blev derfor straks efter magtovertagelsen inddraget i den Østrigske Arvefølgekrig (1740–1748). Det lykkedes hende at forsvare størstedelen af sine besiddelser, men hun måtte afstå Schlesien til Frederik den Store af Preussen og acceptere, at Karl Albrecht af Bayern blev valgt til tysk-romersk kejser. Hermed blev den 300 år gamle tradition brudt, hvorved den tysk-romerske kejser tilhørte huset Habsburg. Karl Albrechts regeringstid varede dog bare i tre år, hvorefter Frans som Frans 1. Stefan blev valgt til kejser i 1745. Selv om han havde den højeste titel, var det fortsat Maria Theresia, der som hersker over en række store europæiske lande havde mest reel politisk magt. Hun indsatte sin mand (og efter hans død deres ældste søn) som medregent, men de fik sjældent lov at blande sig i hendes politiske beslutninger.

Udenrigspolitikken i hendes regeringstid var domineret af modsætningsforholdet til Preussen, som styrkede sin rolle i den europæiske og tyske politik. Preusserkongen Frederik den Store blev Maria Theresias hovedfjende. Maria Theresias forsøg på at isolere Preussen gennem traktater med Rusland og Frankrig lykkedes kun delvist.

I Den Østrigske Arvefølgekrig lykkedes det Maria Theresia at forsvare de habsburgske besiddelser mod krav fra Bayern, Spanien og Sachsen. De eneste tab var Schlesien, som blev erobret af Frederik den Store, og hertugdømmet Parma, som overgik til huset Bourbon. Tabet af Schlesien blev endeligt beseglet i Den Preussiske Syvårskrig (1756–1763). Østrig beholdt bare den sydligste flig af provinsen (se Østrigsk Schlesien). Maria Theresias vigtigste udenrigspolitiske rådgiver i disse krige var greve Wenzel Anton von Kaunitz.

Til gengæld udvidede Maria Theresia riget mod øst: I 1772 ervervede hun Galicien og i 1775 Bukovina. I Den Bayerske Arvefølgekrig tilfaldt desuden Innviertel Østrig, så grænsen mellem Østrig og Bayern blev flyttet mod vest til Inn og dermed fik sin nuværende beliggenhed.

I 1749 indledte Maria Theresia gennemførelsen af en række indenrigspolitiske reformer i den oplyste enevældes ånd. Hendes vigtigste indenrigspolitiske rådgiver var greve Friedrich Wilhelm von Haugwitz.

Reformerne indebar:

• Forvaltningen blev centraliseret, det vil sige rigsdelenes autonomi blev indskrænket.
• Ved magtadskillelsesprincippet blev den lovgivende magt adskilt fra den udøvende magt.
• Retsvæsenet blev reguleret gennem blandt andet indføring af strafferetslove.
• Tortur blev afskaffet.
• Betingelserne for livegne blev forbedret.
• Uddannelsessystemet blev forbedret gennem indføring af obligatorisk skolegang for alle børn.
• Kirkens magt fik sat statslige grænser.
• Skattefriheden for adelen og gejstligheden blev ophævet.
• Handel og industri blev støttet.

Maria Theresia døde den 29. november 1780 i Wien. Hun blev begravet i Maria Theresia-krypten, en del af Kejserkrypten under Kapucinerkirken, Habsburgernes traditionelle gravkirke i Wien.^[37]

Efter sin mands død i 1765 bar Maria Theresia følgende "store titel":

Maria Theresia, Af Guds Nåde Romersk Enkekejserinde, Dronning til Ungarn, Bøhmen, Dalmatien, Kroatien, Slavonien, Galicien og Lodomerien, etc. etc., Ærkehertuginde til Østrig, Hertuginde til Burgund, Steyer, Kärnten og Krain, Storfyrstinde til Siebenbürgen, Markgrevinde til Mähren, Hertuginde til Brabant, Limburg, Luxemburg og Geldern, til Württemberg, Øvre og Nedre Schlesien, Milano, Mantua, Parma, Piacenza og Guastella, Fyrstinde til Schwaben, Fyrstelig Grevinde til Habsburg, Flandern, Tyrol, Hainaut, Kyburg, Görz og Gradisca, Markgrevinde til Burgau, til Øvre og Nedre Lausitz, Grevinde til Namur, Frue på Den Windische Mark og til Mechelen, etc.,Enkehertuginde til Lothringen og Bar, Enkestorhertuginde til Toskana, etc.^[38]

Maria Theresia blev i 1736 gift med Frans 1. Stefan (Tysk-romerske rige) med hvem hun efter visse begyndervanskeligheder fik 16 børn med dronning Marie-Antoinette af Frankrig og kejserne Josef 2. og Leopold 2. som de kendteste.

• Beales, Derek (1987). Joseph II: In the shadow of Maria Theresa, 1741–1780 (engelsk). Cambridge: Cambridge University Press. ISBN 0-521-24240-1.
• Browning, Reed (1994). The War of the Austrian Succession (engelsk). Stroud: Alan Sutton. ISBN 0750905786.
• Christoph, Paul, red. (1966). Marie Antoinette og Maria Theresia – deres hemmelige brevveksling. Jespersen og Pio.
• Crankshaw, Edward (1970). Maria Theresa (engelsk). Longman publishers.
• Goldsmith, Margaret (1936). Maria Theresa of Austria (engelsk). London: Arthur Barker Ltd.
• Ingrao, Charles W (2000). The Habsburg monarchy, 1618–1815 (engelsk). Cambridge: Cambridge University Press. ISBN 0-521-78505-7.
• Jones, Colin (2002). The Great Nation: France from Louis XV to Napoleon (engelsk). University of Columbia Press. ISBN 0-231-12882-7.
• Mahan, Jabez Alexander (1932). Maria Theresa of Austria (engelsk). Crowell.
• Morris, Constance Lily (1937). Maria Theresa – The Last Conservative (engelsk). READ BOOKS. ISBN 1-4067-3371-7.
• Roider, Karl A. (1972). "The Perils of Eighteenth-Century Peacemaking: Austria and the Treaty of Belgrade, 1739". Central European History (engelsk). 5 (3): 195-207. doi:10.1017/s0008938900015478.
• Roider, Karl (1973). Maria Theresa (engelsk). Englewood Cliffs, New Jersey: Prentice-Hall. ISBN 0-13-556191-4.
• Spielman, John Philip (1993). Purdue University Press (red.). The city & the crown: Vienna and the imperial court, 1600–1740 (engelsk). ISBN 1-55753-021-1.

Wikimedia Commons har medier relateret til: Maria Theresia af Østrig

• Maria Theresia på hjemmesiden Die Welt der Habsburger (på tysk)
• Maria Theresia af Østrig på gravsted.dk