Joseph von Metternich[2], Pauline Prinzessin von Metternich-Winneburg[3]
Ægtefæller
Maria Eleonore grevinde af Kaunitz Rietberg (fra 1795), Melania Maria Antonia, grevinde Zichy-Ferraris de Zich et Vásonykeö (fra 1831), Maria Antonia Grevinde Leykam (fra 1827)
Partner
Ekaterina Pavlovna Bagration
Børn
Hermine von Metternich[4], Marie-Clementine Bagration, Klementine Marie Octavie Prinzessin af Metternich-Winneburg til Beilstein, Leontine Adelheid Maria Pauline, prinsesse af Metternich-Winneburg til Beilstein, Paul Klemens Lothar, prins af Metternich, Richard Klemens von Metternich, Melanie Marie Pauline Alexandrine, prinssese af Metternich, Franz Karl Viktor Ernst Lothar Clemens Josef Anton Adam, prins af Metternich-Winneburg, Frans Karl Johann Georg af Metternich-Winneburg til Beilstein, Maria Leopoldina Prinzessin af Metternich-Winneburg til Beilstein, Klemens Eduard af Metternich-Winneburg til Beilstein, Maria Antonia, prinssese af Metternich-Winneburg til Beilstein, Klemens, prins af Metternich, Maria Emilia Stephania, prinssese af Metternich-Winneburg til Beilstein, Lothar Stephan August Klemens Maria, prins af Metternich-Winneburg til Beilstein
Uddannelse og virke
Uddannelsessted
Strasbourgs Universitet, Johannes Gutenberg-Universität Mainz (til 1794)
Sankt Aleksandr Nevskijs Orden, Andreasordenen, Ridder af den Hellige Ånds orden, Ridder af Sankt Mikaels orden, Pour le Mérite for videnskab og kunst (1842) med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Klemens Wenzel Lothar, Fürst von Metternich-Winneburg-Beilstein (født 15. maj1773, død 11. juni1859 kendt som fyrst Metternich) var en østrigsk statsmand og udenrigsminister, der regnes for en af de vigtigste diplomater i sin tid.
Biografi
Han blev født i Koblenz i Tyskland og studerede ved universiteterne i Strassburg og Mainz. I 1809 blev han østrigsk udenrigsminister i samarbejde med Napoleon, men fra 1813 blandt kejserens modstandere. Han var især kendt for sin rolle under Wienerkongressen 1814-1815. Her skulle fyrst Metternich og Europas kronede hoveder "rydde op" efter Napoleonskrigene. Han var hovedmand bag den hellige alliance mellem de gamle monarkier: Østrig, Rusland, Preussen og Frankrig, som enedes om at genoprette den gamle magtbalance.
Hver aften var der middag på Hofburg. Herudover arrangerede kongressens leder fyrst Metternich en lang række festligheder. Det hed sig "kongressen danser, men den marcherer ikke". Der var baller, banketter, koncerter, teaterforestillinger, jagtture og så videre især for repræsentanter for de mindre stater nu også Danmark. Det lykkedes Metternich at blokere de russiske planer om at annektere hele Polen og Preussens forsøg på at indlemme Sachsen. Det lykkedes ham også at danne en tysk samling under østrigsk ledelse.
Efter kongressen spillede han en stor rolle i den europæiske stormagtspolitik til 1848. Metternich var imod liberalisme, nationalisme, demokrati og revolution og for konservatisme og enevælde. I Østrig blev han regnet for landets egentlige hersker. Til 1830 havde han indflydelse langt uden for Tysklands grænser, hvor han konsekvent bekæmpede alle tendenser til oprør, men efterhånden som de revolutionære tendenser og splittelsen mellem stormagterne tog til, svækkedes hans magt. Da den østrigske regering faldt ved revolutionen i 1848, flygtede han til England. I 1851 trak han sig tilbage til sit slot Johannisberg ved Rhinen. Han døde den 11. juni 1859.
.svg)
