Liv Thomsen
Liv Thomsen (født 1966[1]) er en dansk tv-tilrettelægger, tv-vært og producent. Hun ejer Historieselskabet, der producerer historiske tv-programmer, webfilm og podcasts. Hun har modtaget en række priser for sit arbejde.[2] KarriereThomsen blev uddannet mag.art. i Moderne kultur og kulturformidling (med grunduddannelse i litteraturvidenskab) fra Københavns Universitet i 1995. Hun blev ansat i Danmark Radio i 1996, og arbejdede der frem til 2012, hvor hun sagde op og stiftede sit eget produktionsselskab . ![]() Hun instruerede i Digtere, divaer og dogmebrødre i 2001, for hvilket hun modtog Ingeborg-prisen samme år med begrundelsen at det var "En kulturkrønike med stor indsigt, med en åbenlys og smittende fortælleglæde. Oplysende tv, når det er bedst, usnobbet, overraskende og elementært nysgerrigt."[3][4] Liv Thomsen har sideløbende med sit tv-arbejde også produceret en række webfilm til f.eks. stumfilm.dk og udstillingsfilm til Horsens Museum og Vesthimmerlands Museum. Samtidig udgiver hun løbende podcastmagasinet 'Liv i historien'.[kilde mangler] Hun modtog DR's Sprogpris i 2021 med begrundelsen "Liv Thomsen er som tv-tilrettelægger i mere end en forstand en ægte historiefortæller. Fortidens stemmer har i hende en nutidig formidler, der med stor indlevelse og et varieret og billedskabende sprog taler direkte til os seere, så dansk kulturhistorie kommer til live og opleves relevant for mange."[5] Hun var vært og tilrettelægger på 10 programmer og 21 podcasts i serien Dansk Teater 300 år, som hun vandt Artbeat Prisens hovedpris for.[6][7][8] Hæder
Filmografi
Bibliografi
Referencer
Eksterne henvisninger |