Fyrst Joachim Ernst af Anhalt (21. oktober 1536 (1536-10-21 ) – 6. december 1586 ) var en tysk fyrste fra Huset Askanien , der regerede over det lille fyrstendømme Anhalt i det centrale Tyskland fra 1570 til 1586 .
Joachim Ernst var en typisk renæssancefyrste , der støttede kunst og kultur. Han var en ivrig tilhænger af Reformationen .
Biografi
Portræt af Joachim Ernst af Anhalt udført af Lucas Cranach den yngre .
Tidlige liv
Joachim Ernst blev født den 21. oktober 1536 i Dessau i Anhalt som den anden søn af fyrst Johan 5. af Anhalt-Zerbst i hans ægteskab med Margrete af Brandenburg , datter af kurfyrst Joachim 1. Nestor af Brandenburg . I løbet af sin opvækst modtog han en grundig uddannelse under sin fars opsyn, og i 1549 blev han som bare 13-årig immatrikuleret ved Universitetet i Wittenberg , hvor han blandt andet studerede hos teologen Georg Helt .
Fyrste af Anhalt-Zerbst
Ved sin fars død i 1550 tiltrådte Joachim Ernst som fyrste af Anhalt-Zerbst sammen med sin storebror Karl 1. og sin lillebror Bernhard 7.
Da hans onkel, fyrst Georg 3. af Anhalt-Dessau , døde uden mandlige arvinger, arvede han i 1553 Anhalt-Plötzkau sammen med sine brødre, Karl 1. og Bernhard 7. Ved en anden onkels, fyrst Joachim 1. af Anhalt-Dessau , død i 1561 arvede han og hans overlevende bror, Bernhard 7., Anhalt-Dessau . I 1562 abdicerede hans fætter , fyrst Wolfgang 1. af Anhalt-Köthen , og overlod ham Anhalt-Köthen . I 1570 døde hans sidste overlevende bror, Bernhard 7. Joachim Ernst blev derved enehersker over alle de anhaltske lande , der dermed blev forenet for første gang siden deres arvedeling i 1252 . Joachim Ernst gjorde Dessau til sin residens og regeringscentrum.
Regeringstid
Joachim Ernst var en typisk renæssancefyrste , der støttede kunst og kultur med rund hånd. Han sendte sine sønner med deres undervisere på dannelsesrejser rundt i Europa . Han var en ivrig tilhænger af Reformationen og huguenotterne .
Død og arvefølge
Fyrst Joachim Ernst døde den 6. december 1586 i Dessau . Eftersom arvefølgen i Anhalt ikke var reguleret ved primogenitur , overtog alle hans syv sønner i fællesskab regeringen af de anhaltske lande, indtil de fem overlevende sønner i 1603 delte territoriet mellem sig.
Ægteskaber og børn
Joachim Ernst giftede sig første gang den 3. marts 1560 i Barby med Agnes af Barby-Mühlingen (1540 – 1569 ), datter af grev Wolfgang 1. af Barby-Mühlingen . I ægteskabet blev der født seks børn.
Joachim Ernst giftede sig anden gang den 9. januar 1571 i Stuttgart med Eleonora af Württemberg (1552 – 1618 ), datter af hertug Christoph af Württemberg . I ægteskabet blev der født ti børn.
Anetavle
Se også
Referencer
Litteratur
Eksterne links