Zerbst er historisk en del af Anhalt og var residens for fyrsterne af Anhalt-Zerbst. Zerbst blev under 2. verdenskrig, 16. april 1945 udsat for et voldsomt allieret luftangreb, der ødelagde 80 procent af byen. Den gamle by blev i de følgende årtier genopbygget i stærkt forandret form; kun få af de historiske bygninger blev bevaret, eller genopbygget.
Geografi
Zerbst ligger ca. 13 km nord for Elben, cirka midt mellem Magdeburg og Wittenberg. I Zerbst forener den sydlige gren af floden Nuthe med de fra nord kommende bifloder.
Administrativ opdeling
Den 1. Januar 2010 blev forvaltningskommune Elbe-Ehle-Nuthe opløst og de 21 kommuner med tilhørende bydele blev dermed en del af enhedskommunen Stadt Zerbst/Anhalt.