Efter at modellen i september2004 fik et facelift, blev produktionen i Sydkorea indstillet i oktober 2006. Den i maj2009 introducerede SUVix55 betragtes som efterfølger for Terracan.
Hyundai Terracan var ligesom forgængeren bygget på en chassisramme. Hvor baghjulsophænget var udført som en stiv aksel, var forhjulene ophængt enkeltvis.
Som motor solgtes i Danmark den foranpå langs monterede, fra Kia Carnival hentede 2,9-liters firecylindrededieselmotor med commonrail-indsprøjtning. Den ydede frem til faceliftet i 2004 110 kW (150 hk) og derefter 120 kW (163 hk). Der fandtes også en 3,5-liters V6-benzinmotor med 143 kW (195 hk), og på andre markeder en 2,5-liters dieselmotor uden commonrail-indsprøjtning[1] med 74 kW (100 hk). De to sidstnævnte motorer var modificerede licensudgaver af Mitsubishi-motorer. Den licensbyggede Hawtai Terracan T9 er udstyret med en firecylindret 2,4-liters benzinmotor direkte fra Mitsubishi.
Kraftoverførslen kunne foregå ved hjælp af enten en femtrins manuel gearkasse eller en firetrins automatgearkasse og en fordelergearkasse.