Frostatinget

Frostatinget (norrønt: Frostuþingslǫg) var navnet på Trøndelags lovområde (Þrœndalǫg), hvor Frostatingsloven var gældende. Det fælles ting havde sit sæde i Logtun på Frosta i Trøndelag. Det nuværende Frostating, Frostating lagmannsret, omfatter fylkerne Trøndelag og Møre og Romsdal, og har sit sæde i Trondheim.

Indre del af Trøndelag

• Sparbyggjafylki: Sparbu, Egge, Kvam, Stod, Steinkjer, Snåsa og Lierne
• Eynafylki: Beitstad, Inderøy og Verran
• Verdølafylki: Verdal
• Skeynafylki: Skogn, Ytterøy og Mosvik

Yder del af Trøndelag

• Stjórdølafylki: Øvre og Nedre Stjørdal, Selbu og Tydal
• Strindafylki: Strinda, Leksvik, Frosta og Åsen
• Gauldølafylki: hele Gauldalen, Klæbu, Tiller og Leinstrand^[1]
• Orkdølafylki: hele Orkladalføret og Børsa, Skaun, Buvika og Byneset

I 900-tallet blev også Nordmøre, Romsdal og Namdalen en del af Frostatinget.^[2] Fosen var på dette tidspunkt en del af Nordmøre. Ifølge Magnus Lagabøtes landslov skulle hvert fylke i Uttrøndelag være repræsenteret med 60 mænd, hvert fylke i Inntrøndelag med 40, mens det tilsvarende antal for Romsdal og Namdalen var to fra hvert skipreide, og for Nordmøre inklusive Fosen tre fra hvert skipreide – det samme gjaldt for Oppdal.^[3]

• Frostatingsloven

Litteratur

• Per Sveaas Andersen (1977). Samlingen av Norge og kristningen av landet: 800–1130. Universitetsforlaget. ISBN 8200024121.