Prins Christophoros havde syv ældre søskende: Konstantin (der efterfulgte deres far som konge af Grækenland), Georg, Alexandra, Nikolaos, Maria, Olga (der døde som spæd) og Andreas.
Opvækst
Prins Christophoros tilbragte sin barndom i Grækenland og voksede op sammen med sine seks søskende i Kongeslottet i Athen og på slottet Tatoi. Som forudsat i den græske forfatning blev børnene opdraget i den græsk-ortodokse tro i modsætning til deres far, der var forblevet lutheransk. Som sine søskende var han flersproget og lærte at tale græsk, engelsk, dansk, russisk, fransk og italiensk. Han talte græsk med sine søskende og engelsk med sine forældre, der imidlertid talte tysk med hinanden.
Den græske kongefamilie opretholdt tætte relationer med den danske kongefamilie, og Prins Christophoros deltog som barn og ung ofte ved de store familiesammenkomster i Danmark på Fredensborg Slot, ligesom han ofte besøgte sin mors familie i Rusland sammen med sin mor og søskende. Da han blev gammel nok, gik han ind i den græske flåde, selvom han helst ville studere klaverspil. Som ung mand blev han tilbudt ikke færre end tre troner – Portugal, Litauen og Albanien – men han sagde nej til dem alle.[1]
Den 1. januar1920 giftede han sig i Vevey i Schweiz med den stenrige amerikanskeenkeNancy Stewart Worthington Leeds (1873–1923) efter seks års forlovelse. Hans brud havde været gift to gange tidligere og havde desuden et barn fra tidligere ægteskab. Hun havde arvet sin formue fra sin anden mand, en tinmillionær. Forbindelsen skabte en større skandale blandt den græske kongefamilies medlemmer, men til sidst accepterede de. Ægteskabet blev anerkendt som dynastisk, og hun tog titel og navn af Prinsesse Anastasia af Grækenland og Danmark. Accepten skyldtes sikkert også Nancys formue, som gjorde livet tåleligt for kongefamilien under dens eksil i 1920'erne.[1]
Kort efter brylluppet udviklede prinsessen kræft, og hun døde i London den 29. august1923 efter blot tre års ægteskab. Der blev ikke født børn i ægteskabet, men som konsekvens af brylluppet fik Prins Christophoros en stedsøn, William Bateman Leeds Jr. (1902–1971), som i 1921 giftede sig med hans niece PrinsesseKsenija Georgijevna af Rusland, der var datter af Prins Christophoros' storesøster, Prinsesse Maria.[2]
Prins Christophoros døde den 21. januar1940 i Athen, kort efter sin søns fødsel og kun 51 år gammel. Han ligger begravet med Prinsesse Françoise på Den Kongelige Gravplads ved slottet Tatoi ved foden af Parnesbjerget lidt nord for Athen.
^Huberty, Michel; Giraud, Alain; Magdelaine, F. et B. (1994). L'Allemagne Dynastique, Tome VII: Oldenbourg. France: Laballery. s. 287, 295, 303-305, 318. ISBN2-901138-07-1.