Hun blev ved fødslen førstearving til den græske trone, kronprinsesse, men mistede denne position i 1967, da hendes bror Kronprins Pavlos af Grækenland blev født.
Hun har siden 1999 været gift med Carlos Morales Quintana.
Som kongens eneste barn var Prinsesse Alexia tronfølger fra fødslen, da Grækenland ved forfatningen i 1952 havde indført delvist kvindelig arvefølge til tronen, dog således at sønner fortsat havde fortrinsret for døtre. Indtil forfatningsændringen i 1952 havde der været mandlig arvefølge i Grækenland, og ikke alle i landet accepterede ideen om en kvinde på tronen. Heller ikke inden for selve kongefamilien var der udelt tilslutning til ændringen af arvefølgereglerne, og Prins Peter, der var den nærmeste arving i mandslinjen efter Kong Konstantin 2., gjorde det offentligt kendt, at han nægtede at anerkende Prinsesse Alexia som den nye tronfølger. Da hendes lillebror Kronprins Pavlos blev født knap to år senere, den 20. maj1967(1967-05-20), mistede Prinsesse Alexia sin status som tronfølger, og der blev sat en stopper for kontroverserne.[2] Siden da var hun prinsesse af Grækenland og Danmark.
Den 21. april1967 gennemførte den græske hær et militærkup mod premierministerPanagiotis Kanellopoulos' regering og suspenderede forfatningen, hvilket indledte oberstjuntaens diktatur i Grækenland. I første omgang gik Kong Konstantin med til at anerkende militærregimet, men den 13. december1967 iværksatte han et modkup med det formål at genoprette demokratiet i Grækenland. Dette modkup var dog en fiasko, og kongefamilien blev tvunget til at flygte fra landet og gå i eksil, uden at monarkiet dog blev officielt afskaffet.[3]
Prinsesse i eksil
Prinsesse Alexia voksede herefter op i eksil. Familien slog sig først ned i Rom i Italien, hvor Prinsesse Alexias lillebror, Prins Nikolaos blev født den 1. oktober1969. Den 1. juni1973 afskaffede militærjuntaen monarkiet i Grækenland og udråbte republikken. En folkeafstemning den 29. juli bekræftede afskaffelsen af monarkiet. Efter militærjuntaens fald og tiltrædelsen af en civil regering i november1974 blev der den 8. december1974 afholdt en ny folkeafstemning, der ligeledes bekræftede afskaffelsen af monarkiet og etableringen af den Tredje græske republik. Kong Konstantin, der havde protesteret mod gyldigheden af folkeafstemningen i 1973, accepterede herefter resultatet.[4] Allerede i 1973 flyttede Prinsesse Alexia med familien til Danmark, hvor de boede på Amalienborg i København.[1]
Uddannelse
I denne vanskelige situation valgte Kong Konstantin i 1974 at flytte med sin familie til England. Alexia og hendes brødre gik derefter på Hellenic College of London, en institution grundlagt af hendes forældre med det formål at kunne give en græsk skolegang til deres børn.[5]
Ægteskab og børn
Den 9. juli 1999 blev Prinsesse Alexia gift med den spanskearkitektCarlos Morales Quintana. Prinsesse Alexia udtrådte i forbindelse med sit giftermål af den legitime arvefølge til den tidligere græske trone, da hendes ægtefælle tilhørte den romerskkatolske kirke. Parret blev gift i London og flyttede efter brylluppet til Barcelona. De bor nu på Lanzarote i et hus, der er tegnet af Carlos Morales Quintana.
Parret har fire børn:
Arrietta Morales y de Grecia (født 24. februar 2002)
Ana Maria Morales y de Grecia (født 15. maj 2003)
Carlos Morales y de Grecia (født 30. juli 2005)
Amelia Morales y de Grecia (født 26. oktober 2007)
Titler, ordner og dekorationer
Alexias fulde titel er; Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexia af Grækenland og Danmark.
Mateos Sainz de Medrano, Ricardo (2004). La Familia de la Reina Sofίa, La Dinastίa griega, la Casa de Hannover y los reales primos de Europa (spansk). Madrid: La Esfera de los Libros. ISBN978-8-4973-4195-0. OCLC55595158.