Han er uddannet master i socialvidenskab fra Universiteit Leiden og har desuden gennemført en lederuddannelse ved Harvard. Han har arbejdet for Unilever med ansvar for afdelinger i Holland og Polen. I 2008 blev han administrerende direktør for hollandske Friesland Foods og stod i spidsen for fusionen med Campina til FrieslandCampina. Han har desuden været bestyrelsesmedlem i Air France-KLM.[3]
Han kom til Carlsberg i 2015[4] og forlod virksomheden i 2023. Som en af sine sidste opgaver afviklede han bryggerikoncernens aktiviteter i Rusland som følge af Ruslands invasion af Ukraine.[5]