PROFILPELAJAR.COM

Adam Müller
Den danske guldalder
Adam Müller; Den danske guldalder
	Adam Müller. Litografi af Em. Bærentzen & Co. efter J.V. Gertner
Personlig information
Født	Adam August Müller ; 16. august 1811 ; København, Danmark
Død	15. marts 1844 (32 år) ; København, Danmark
Gravsted	Assistens Kirkegård
Far	Peter Erasmus Müller
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Det Kongelige Danske Kunstakademi
Elev af	C.W. Eckersberg
Beskæftigelse	Kunstmaler
Arbejdssted	København
Genre	Historiemaleri
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Thorvaldsen Medaillen (1843)
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Der er flere personer med dette navn, se Adam Müller (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Adam Müller)

Adam August Müller (16. august 1811 i København – 15. marts 1844 sammesteds) var en dansk historiemaler, søn af biskop Peter Erasmus Müller og bror til Ludvig og Otto Müller.

Han skulle have studeret, men da hans lyst til kunstnerisk virksomhed tidligt gjorde sig gældende, fik han adgang til Kunstakademiet og blev elev af C.W. Eckersberg. Han blev 1828 elev af Modelskolen og vandt 1832-33 Akademiets sølvmedaljer. Han begyndte at udstille allerede 1829: Aladdin, staaende bag Pillen, ser Gulnare, og i de følgende år udstillede han dels portrætter, dels figurbilleder, hvoraf 2, som lovende ungdomsarbejder, blev købt til Den Kongelige Malerisamling. Religiøse og historiske emner af alvorligt indhold tiltalte ham mest. Kunstforeningen købte Den Saarede Herluf Trolle, som modtages af sin Hustru og af Skolens Disciple paa Herlufsholm. I 1833 konkurrerede han forgæves om guldmedaljen; opgaven var Flugten til Ægypten. 1834 malede han en altertavle, Christus prædiker fra Skibet, for grev Moltke. Han vakte allerede den gang opmærksomhed ved sin sans for liv og klarhed i farven og ved den øjensynlige flid, hvormed han udførte sine billeder, selv om han ikke altid viste tilstrækkelig sikkerhed i legemets bevægelser eller i formernes korrekthed. Efter en mindre udenlandsrejse udstillede han 1835 nogle udsigter fra Tyskland, ligesom senere nogle partier fra Italien, medens han ellers foruden portrætter kun malede figurbilleder, som oftest historiske emner eller alterbilleder. således havde han samme år Valdemar Sejer i Fængsel (Kunstforeningen) og 1836 2 altertavler.

Den lille guldmedalje var imidlertid i 1835 blevet ham tilkendt for Odysseus kommer til Nausikae, et billede, som endnu tiltaler ved sin hele behandling, sin harmoni i farven, uden at dennes friskhed er gået tabt. 2 år efter vandt han den store guldmedalje for opgaven: David opmuntrer Saul ved sit Harpespil. Medaljen tilkendtes så vel ham som hans heldige konkurrent fra 1833, den tyskfødte Heinrich Eddelien. Da derefter begge kunstnere søgte Akademiets rejsestipendium, hvoraf der den gang kun var ét til rådighed ad gangen, måtte de på ny kæmpe om prisen med hinanden. Sommeren 1838 fik de til opgave at male Christus giver sig til Kjende for Disciplene i Emmaus, og i december fremstilledes de 2 billeder til bedømmelse. Begge havde haft vanskeligheder at kæmpe med, Eddelien havde været syg, og Müller havde samtidig fuldført et stort billede, som året forud var bestilt hos ham af Kunstforeningen. Han nåede at få begge billeder færdige, men fik så i en heftig feber, hvori endog hans liv var i fare. Müller synes i det hele at have været en ualmindelig energisk personlighed, der anspændte sin arbejdskraft til det yderste. Akademiet var talrigt forsamlet under Bertel Thorvaldsens forsæde; 4 kunstnere, hvoriblandt netop professorerne i historiemaleri, holdt billederne så lige i værd, at de ikke ville afgive deres stemmer til gunst for en af dem, men den øvrige forsamling valgte Eddeliens arbejde med 14 stemmer mod 4. Eddelien, der havde fået dansk indfødsret, fik således stipendiet. Men forsamlingen besluttede enstemmig at ansøge om et lige så stort stipendium for Müller af finanserne; Thorvaldsen gik selv til kongen, og 19. januar 1839 bevilgedes ham 800 Rdl. sølv i 2 år, medens Akademiet senere i 1841 bevilgede ham det 3. år; han nød altså ganske lige ret med Eddelien. I januar 1839 var Müller rask nok til at kunne rejse til Italien.

Uagtet han allerede den første sommer på Ischia pådrog sig en forkølelse, der gik over til brystsyge, fik opholdet i Italien stor indflydelse på hans korte kunstnerlivs sidste udvikling. Studiet af den florentinske malerkunst synes at have ført ham ind i hel ny retning. Foruden en altertavle, Fremstillingen i Tempelet, malede han det store billede: Christus velsigner de 4 Evangelister, som findes i Thorvaldsens Museum. Da han 1842 kom hjem, blev han agreeret på dette billede, som ved udstillingen året efter fik Thorvaldsens Medalje, og fik som opgave til medlemsstykke Synderinden ved Jesu Fødder. Men han fik kun malet nogle portrætter og Den fortabte Søns Hjemkomst (kongelige Malerisamling), da døden bortkaldte ham 15. marts 1844.

Dette billede i Thorvaldsens Museum er en ejendommelig efterligning af den ældre italienske kirkelige Stil. Den symmetriske anordning, de lyse, udprægede lokalfarver, som i deres harmoniske sammenstilling danne en øjet så tiltalende farveharmoni, den fromme idealisme, som fremtræder i disse skikkelser og i en handling, som ikke har nogen historisk hjemmel, give dette billede noget uvirkeligt, noget højtideligt, der giver ret til at stemple det som en poetisk sjæls svanesang, trods det ikke var kunstnerens sidste arbejde. Mere i Sammenhæng med hans yngre Kunstvirksomhed og med udviklingen af dansk kunst var det billede, som Kunstforeningen bekostede, og som hænger i Helligåndskirken, Luther paa Rigsdagen i Worms. Det er vistnok kunstnerens mest modne værk. Handlingen er klart og levende fortalt, farvegivningen sandere og naturligere end i både ældre og yngre billeder af ham, og der var mere samlet malerisk virkning i helheden.

Han er begravet på Assistens Kirkegård, hvor hans gravmonument er udført af H.E. Freund (efter 1840) med Thorvaldsens relief af Kunstens Genius. Der findes et selvportræt fra 1844 og et maleri af J.V. Gertner. Tegning af samme 1843 (Frederiksborgmuseet) og litografi derefter fra Em. Bærentzen & Co. ca. 1844.