Verdensmesterskabet i tennis er gennem tiden blevet afgjort på forskellige måder.
De første verdensmesterskaber blev afviklet i Paris i 1912, og efter oprettelsen af International Lawn Tennis Federation i marts 1913 blev turneringen i Paris anerkendt som officielt verdensmesterskab på hardcourt (dengang blev alle andre underlag end græs betragtet som hardcourt) af det nyligt stiftede verdensforbund. Samtidig blev Wimbledon-mesterskaberne anerkendt som officielt verdensmesterskab på græsbaner. Endelig grundlagdes et verdensmesterskab i tennis på overdækket bane, som i modsætning til de to andre verdensmesterskaber, som fast afvikledes i henholdsvis Paris og London, blev spillet et nyt sted hvert år.
Disse verdensmesterskaber eksisterede indtil ca. 1924, hvor International Lawn Tennis Federation nedlagde de tre verdensmesterskabsbegreber og i stedet begyndte at operere med fire såkaldte "major championships": de australasiatiske mesterskaber, de franske mesterskaber, Wimbledon-mesterskaberne og de amerikanske mesterskaber.
Siden 1978 har International Tennis Federation (ITF) en gang om året udpeget "verdensmestre"[1] baseret på spillernes resultater i løbet af året, herunder grand slam-turneringerne, Davis Cup og de ugentlige turneringer på ATP World Tour og WTA Tour.
Verdensmesterskaber 1912-24
De første verdensmesterskaber blev afviklet i Paris i 1912, og efter oprettelsen af International Lawn Tennis Federation i marts 1913 blev turneringen i Paris anerkendt som officielt verdensmesterskab på hardcourt (dengang blev alle andre underlag end græs betragtet som hardcourt) af det nyligt stiftede verdensforbund. Samtidig blev Wimbledon-mesterskaberne anerkendt som officielt verdensmesterskab på græsbaner. Endelig grundlagdes et verdensmesterskab i tennis på overdækket bane, som i modsætning til de to andre verdensmesterskaber, som fast afvikledes i henholdsvis Paris (bortset fra i 1922, hvor Bruxelles var værtsby) og London, blev spillet et nyt sted hvert år.
Disse verdensmesterskaber var (ligesom alle andre aktiviteter under International Lawn Tennis Federation) forbeholdt amatører og eksisterede indtil 1923-24, hvor International Lawn Tennis Federation nedlagde de tre verdensmesterskabsbegreber og i stedet begyndte at operere med fire såkaldte "major championships": de australasiatiske mesterskaber, de franske mesterskaber, Wimbledon-mesterskaberne og de amerikanske mesterskaber, dvs. de turneringer, der i dag kendes som grand slam-turneringer.
VM på hardcourt
VM på græsbane
VM på overdækket bane
ITF-verdensmestre
Siden 1978 har International Tennis Federation (ITF) en gang om året udpeget "verdensmestre"[1] baseret på spillernes resultater i løbet af året, herunder grand slam-turneringerne, de ugentlige turneringer på ATP World Tour og WTA Tour, holdturneringerne Davis Cup og Fed Cup samt (i olympiske år) det olympiske mesterskab i tennis. For seniorernes vedkommende blev der i begyndelsen kåret to verdensmestre hvert år – en i herresingle og en i damesingle. I 1996 blev singletitlerne suppleret med to doubletitler – en i herredouble og en i damedouble. Der er ikke blevet kåret ITF-verdensmestre i mixed double i denne kontekst.
Samtidig med seniortitlerne indførtes også to VM-titler for juniorer – en i drengesingle og en i pigesingle. I 1982 blev disse suppleret med titler i drenge- og pigedouble. Siden 2004 har de to titler for hvert køn været fusioneret, således at der nutildags årligt kåres én dreng og én pige som juniorverdensmestre.
Siden 1991 er der endvidere kåret ITF-verdensmestre i kørestolstennis.
Senior
Single
Double
Junior
Kørestolstennis
Se også
Kilder / eksterne henvisninger
- VM i tennis på overdækket bane
- Robertson, Max. Jack Kramer, red.: The Encyclopedia of Tennis: 100 Years of Great Players and Events, s. 32–34
Noter