US National Championships blev første gang afholdt i august1881 på græsbanerne ved Newport Casino i Newport, Rhode Island, og turneringen var åben for medlemmer af klubber under United States National Lawn Tennis Association (USNLTA).[1] Den første udgave blev vundet af Richard Sears, som endte med at vinde herresingletitlen ved de syv første mesterskaber.[2] Fra 1884 til 1911 anvendte turneringen et system med en udfordringsrunde, hvorved den forsvarende mester automatisk var kvalificeret til næste års finale, hvor vedkommende skulle spille mod vinderen af all comers-turneringen. I 1915 blev det nationale mesterskab flyttet fra Newport, Rhode Island til West Side Tennis Club i Forest Hills, New York City, men allerede i 1911 havde en gruppe spillere anført af Karl H. Behr fra New York forsøgt at få turneringen flyttet til New York. Forbundet havde imidlertid med stemmerne 95-60 besluttet at beholde mesterskabet i Newport.[3] I begyndelsen af 1915 kom spørgsmålet op igen, da ca. 100 tennisspillere underskrev en begæring til fordel for flytningen, og spillerne argumenterede bl.a., at de fleste af tennisklubberne, -spillerne og -fansene fandtes i New York City-området, og at det derfor ville være en fordel for udviklingen af sporten at afholde det nationale mesterskab der.[4] En anden gruppe spillere, herunder otte tidligere nationale mestre, var imidlertid modstandere af forslaget.[5][6] Forslaget blev bragt til afstemning på USNLTA's årsmøde den 5. februar1915, og med 128 stemmer for og 119 imod besluttede forsamlingen af flytte mesterskabet.[7][8][9] Fra 1921 til 1923 blev turneringen spillet i Germantown Cricket Club i Philadelphia, men den vendte tilbage til Forest Hills i 1924.[10]
I de første år havde mesterskabet kun deltagelse af mænd under navnet U.S. National Singles Championships for Men. Seks år efter mændenes første mesterskab blev det første officielle mesterskab for kvinder, U.S. Women's National Singles Championship, i 1887 afholdt i Philadelphia Cricket Club og vundet af den 17-årige Ellen Hansell fra Philadelphia, sammen med U.S. Women's National Doubles Championship (der dog ikke blev spillet de følgende to år) og U.S. Mixed Doubles Championship (ikke spillet i 1899). Kvindernes turnering anvendte et system med udfordringsrunde fra 1888 til 1918, bortset fra i 1917. Mellem 1890 og 1906 blev der afholdt lokale turneringer i den østlige og vestlige del af landet for at finde de to bedste doublepar, som så spillede om retten til at møde de forsvarende mestre i udfordringsrunden.[10]
Mesterskabet blev tidligt uofficielt anset for et af de største tennismesterskaber, og i 1924 anerkendte International Lawn Tennis Federation det som en af de fire "major tournaments".
Den åbne æra begyndte i 1968, hvor de fem mesterskaber blev fusioneret til US Open, der for første gang blev afholdt som ét samlet arrangement i West Side Tennis Club i Forest Hills, og som for første gang var åben for professionelle spillere. Det år deltog 96 mænd og 63 kvinder i turneringen, og den samlede præmiesum androg $ 100.000.
I 1970 blev US Open den første Grand Slam-turnering, der anvendte tiebreak til at afgøre sæt, der nåede stillingen 6-6. Fra 1970 til 1974 anvendte US Open et tiebeak-format bestående af "bedst af ni point", inden man skiftede til ITF's tiebreak-format.[2] I 1973 blev US Open den første Grand Slam-turnering, hvor vinderne af herre- hhv. damesingle modtog samme beløb i præmiepenge, således at det års to vindere, John Newcombe og Margaret Court begge modtog $ 25.000.[2] Endnu en US Open-opfindelse så dagens lys i 1975, hvor kunstigt lys muliggjorde spil om aftenen for første gang.
US Open er den eneste Grand Slam-turnering, der er blevet spillet hvert år siden dens oprettelse.[11]
I december2012 blev det offentliggjort, at herresinglefinalen vil blive spillet mandagaften i 2013 og 2014,[12] en beslutning, der var upopulær hos ATP.[13] De foregående fem herresinglefinaler var blevet udsat en dag på grund af ugunstige vejrforhold. Fra 2015 bliver herresinglefinalen flyttet tilbage til dens traditionelle tidspunkt søndagaften.[14]
Hovedarenaen er Arthur Ashe Stadium med 22.547 siddepladser, der åbnede i 1997. Arenaen er opkaldt efter Arthur Ashe, der var en afroamerikansk tennisspiller, der vandt herresinglefinalen i den første US Open i 1968. Den næststørste bane er Louis Armstrong Stadium, der åbnede i 1978, som resultatet af en omfattende renovering af den oprindelige Singer Bowl. Det var anlæggets hovedbane fra 1978 til 1996, hvor dets højeste tilskuerkapacitet var næsten 18.000. Kapaciteten blev dog reduceret til 10.200 efter åbningen af af Arthur Ashe Stadium.[15] Den tredjestørste bane er Grandstand Stadium med 6.000 siddepladser, som hænger sammen med Louis Armstrong Stadium. I 2011 blev Court 17 åbnet som en fjerde opvisningsbane med store tv-skærme og elektronisk linjedommersystem, der tillader spillerne at udfordre linjedommernes afgørelser. Banen er anlagt forsænket og har derfor fået øgenavnet "The Pit". Oprindeligt havde banen plads til 2.500 tilskuere på midlertidige tribuner men efter færdiggørelsen i 2012 er kapaciteten nu 3.000. Den er placeret i områdets sydvestlige hjørne.[16] Bane 4, 7 og 11 har hver især plads til over 1.000 tilskuere.
Alle banerne, der anvendes ved US Open er belyst, hvilket betyder at tv-dækningen af turneringen kan fortsætte ind i bedste sendetid for at skabe højere seertal. Der har på det seneste været anvendt til fordel for USA Network – og nu ESPN2 – i kabel-tv og især for CBS, den amerikanske tv-kanal, der i mange år har sendt turneringen, som brugte sin indflydelse til at flytte damesinglefinalen til lørdagaften for at tiltrække flere tv-seere.
I 2005 fik alle tennisbanerne til US Open (og til turneringerne i US Open Series) området inden for linjerne farvet blåt, for at forbedre gengivelsen af bolden på tv. Området uden for linjerne forblev dog grønt.[17]
Den samlede præmiesum for US Open 2013 er $ 34.252.000 (inkl. per diem). Det er en stigning på ca. 10 millioner dollars i forhold til 2012,[18] og præmiepengene er opdelt på følgende vis:[19]
Derudover er der afsat $ 570.000 til præmiepenge i kørestolsrækkerne og invitationsturneringerne, mens per diem andrager $ 1.478.000. Vinderne af Emirates Airline US Open Series 2013 har endvidere mulighed for at tjene op til $ 2,6 millioner i bonus, hvilket potentielt bringer den samlede præmiesum for US Open 2013 op på mere end $ 36 millioner.[19]
US Open har indgået en femårig aftale om at øge præmiesummen til omkring $ 50.000.000 i 2017.[21]
Rangeringspoint
Rangeringspointene, som spillerne opnår til ATP World Tour's og WTA Tour's ranglister, har varieret gennem US Opens historie, men pr. 2013 modtager spiller følgende antal point.
