Værtsskabet for slutrunden blev afgjort af FIFA ved et møde i maj 1996 i Zürich, hvor det blev besluttet at VM for første gang skulle afholdes i to lande, hvilket medførte at hele tre hold var automatisk kvalificerede til slutrunden (Sydkorea og Japan som værter og Frankrig som forsvarende mester). Derudover var VM 2002 det første VM uden for Europa og Amerika.
Nogle af forhåndfavoritterne, Frankrig, Portugal og Argentina, blev overraskende slået ud i den indledende runde. Og andre favorithold som Italien og Spanien blev slået af Sydkorea i slutspillet. Turneringen blev til gengæld en stor succes for værtslandene, der begge vandt deres indledende grupper, og Sydkorea nåede meget overraskende (og som det første asiatiske hold nogensinde) semifinalerne. Særligt bemærkelsesværdigt var entusiasmen og kampgejsten hos de "Røde Djævle", kælenavnet for det sydkoreanske landshold. Og under mesterskabet blev hele nationen omdannet til et rødt hav af fodboldtrøjer, hvilket bl.a. var drivkraften bag Sydkoreas hjemmebanefordel.
Mesterskabet blev vundet af Brasilien (for femte gang), der slog Tyskland 2-0 i finalen – de to holds første møde nogensinde ved en VM-slutrunde. Tyrkiet vandt bronze efter at have vundet 3-2 over Sydkorea i bronzekampen.
Ronaldo, der havde spillet en ualmindeligt dårlig finale fire år tidligere, scorede begge målene i finalen og blev folkehelt i Brasilien. Han blev også turneringens topscorer med i alt otte mål – det højeste antal i en VM-slutrunde siden Gerd Müller scorede 10 gange ved VM i Mexico 1970.
Følgende 32 hold, opdelt efter konføderation, kvalificerede sig til slutrunden. Den forsvarende verdensmester, Frankrig, og de to værtslande, Sydkorea og Japan, var automatisk kvalificerede til slutrunden og deltog derfor ikke i kvalifikationen.
De 32 hold blev inddelt i 8 grupper á 4 hold, der spillede alle mod alle. De to bedste hold fra hver gruppe gik videre til ottendedelsfinalerne. Gruppe A-D spillede i Sydkorea, mens gruppe E-H var placeret i Japan.
VM blev afviklet på 20 forskellige stadioner – det højeste antal nogensinde ved en VM-slutrunde. De 20 stadioner var fordelt med 10 stadioner i hvert land.
