Verdensmesterskabet i fodbold (FIFA World Cup) er den vigtigste turnering i international fodbold. Mesterskabet arrangeres af Federation Internationale de Football Association (FIFA), verdensfodboldforbundet, og det bliver afgjort mellem FIFA's medlemslandes landshold. Turneringen er blevet spillet hvert fjerde år siden det første VM i 1930 (undtaget i 1942 og 1946 på grund af 2. verdenskrig), i alt 22 gange.
Mesterskabet består af et kvalifikationsforløb, hvor hver af FIFA's konføderationer afholder en separat kvalifikationsturnering, hvorfra et forudbestemt antal hold kvalificerer sig som deltagere ved den efterfølgende slutrunde. I slutrunden, der normalt afvikles i ét på forhånd udpeget land (værtslandet) i en periode på ca. 4 uger, spiller de kvalificerede hold fra hele verden om selve verdensmesterskabet.
I de 22 mesterskaber, der indtil nu er afholdt, har kun otte forskellige lande vundet VM. Argentina er i øjeblikket verdensmester, mens Brasilien er rekordholder med flest vundne verdensmesterskaber (5 titler).
Note: (a) Jugoslavien og USA tabte de to semifinaler, men der blev ikke spillet bronzekamp.
Historie
VM's forhistorie
Den første fodboldlandskamp nogensinde blev spillet i 1872 mellem England og Skotland, men på dette tidspunkt blev fodbold næsten udelukkende spillet i Storbritannien. Efterhånden blev sportsgrenen dog også populær i resten af verden, og fodbold blev spillet som demonstrationssportsgren ved OL i Paris i år 1900. Fodbold blev en officiel olympisk sportsgren fra og med OL i London 1908, hvor det engelske fodboldforbund (FA) arrangerede turneringen, der kun var for amatørspillere. Det engelske landshold vandt OL-turneringen i både 1908 og 1912, begge gange over Danmark i finalen, men nogle betragtede den i starten mere som show end som sport.
Den olympiske turnering havde altså kun deltagelse af amatørspillere, da Sir Thomas Lipton arrangerede Sir Thomas Lipton Trophy i Torino i 1909. Det var den første internationale turnering for professionelle spillere, og den omtales af nogen som "det første VM"[1] og havde bl.a. deltagelse af professionelle klubber fra Italien, Tyskland og Schweiz. Den blev vundet af West Auckland Town FC, et amatørhold fra det nordøstlige England, der var blevet inviteret, efter at det engelske fodboldforbund havde afslået at tage del i turneringen. West Auckland forsvarede med succes deres titel i 1911 og vandt dermed pokalen til ejendom i henhold til turneringens regler.
I 1914 besluttede FIFA at anerkende den olympiske turnering som "verdensmesterskabet i fodbold for amatører"[2] og overtog samtidig ansvaret for at arrangere turneringen. Dette banede vejen for den første interkontinentale fodboldturnering ved OL i 1924 i Paris – indtil da havde kun europæiske hold deltaget. Uruguays landshold vandt turneringen[3] og vandt igen ved OL i 1928, hvor et andet sydamerikansk hold, Argentina, vandt sølv.
Fodbold blev imidlertid droppet fra OL-programmet ved OL i Los Angeles i 1932, dels på grund af sportens lave popularitet i USA, dels på grund af, at IOC og FIFA ikke kunne enes om fortolkningen af amatørbegrebet. Derfor vedtog FIFA den 28. maj1928 at arrangere deres egen internationale turnering. Uruguay, der nu havde vundet det officielle verdensmesterskab (dvs. OL) to gange, og som skulle fejre landets 100 års uafhængighedsjubilæum i 1930, blev på FIFA's kongres i Barcelona1929 udnævnt til værtsland for det første VM i FIFA-regi.
Det første mesterskab blev afholdt i 1930 i Uruguay. At turneringen blev afholdt i Sydamerika betød imidlertid væsentlige praktiske problemer for de europæiske hold. Rejsen til Uruguay med skib tog ca. 2 uger hver vej, og mange europæiske klubber skulle dermed undvære deres bedste spillere i op til to måneder. Det betød, at det første VM blev uden datidens stærkeste nationer som England, Italien, Østrig og Ungarn. Kun fire europæiske lande, Frankrig, Belgien, Jugoslavien og Rumænien, endte med at sende deres landshold af sted. Og af disse klarede Jugoslavien sig som det eneste gennem den indledende runde.
I semifinalen tabte Jugoslavien imidlertid med 6-1 til hjemmeholdet Uruguay. 6-1 blev også resultatet i den anden semifinale, hvor Argentina slog USA. I finalen mellem Uruguay og Argentina, der også mødtes i OL-finalen i 1928, vandt værtslandet Uruguay 4-2.
Fire år senere, da VM skulle afvikles i Mussolinis Italien i Europa, havde Uruguay endnu ikke tilgivet, at så mange stærke europæiske hold havde boykottet mesterskabet i Uruguay fire år tidligere. Så verdensmestrene fra 1930 blev væk og overlod det til Brasilien og Argentina at repræsentere Sydamerika.
Men de europæiske hold dominerede, og de otte kvartfinalister var alle fra Europa. Turneringens dommere var usædvanligt gavmilde over for det italienske landshold,[kilde mangler] og der var mistanke om, at de var "købt" af det fascistiske styre i Italien.[kilde mangler] Værtslandet vandt mesterskabet efter en finalesejr på 2-1 efter forlænget spilletid over Tjekkoslovakiet.
Mange havde den opfattelse, at VM på skift burde afvikles i Europa og Sydamerika, så da Europa for anden gang i træk blev valgt til arrangør, blev de sydamerikanske lande så fornærmede, at de alle, undtagen Brasilien, trak sig fra turneringen. Østrig, der oprindeligt havde kvalificeret sig, trak sig også fra slutrunden, men det skyldtes, at landet ikke længere var selvstændigt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tyske Rige i foråret 1938.
Det italienske landshold forsvarede sit verdensmesterskab ved at slå Ungarn i finalen med 4-2, men italienerne havde også kniven på struben. Inden kampen havde de efter sigende modtaget et telegram fra den italienske premierminister Benito Mussolini med ordlyden "Vind eller dø!".[kilde mangler]
2. verdenskrig
På grund af 2. verdenskrig og dens konsekvenser blev VM-slutrunderne, der skulle have været afholdt i 1942 og 1946, aflyst.
VM-turneringerne blev genoptaget i 1950 ved slutrunden i Brasilien, hvor britiske hold for første gang deltog i VM. De britiske lande havde meldt sig ud af FIFA i 1920, delvist på grund af modvilje over for den udenlandske indflydelse på sporten, delvist på grund af manglende lyst til at spille mod lande, de havde kæmpet mod under krigen. De britiske lande meldte sig dog ind igen i 1946.
Efter at have boykottet de to foregående turneringer deltog også Uruguay for første gang, siden de blev verdensmestre i 1930. VM i 1950 blev den hidtil eneste VM-turnering uden en egentlig finale. Mesterskabet blev afgjort i et gruppespil med deltagelse af de fire gruppevindere fra det indledende gruppespil. Den sidste kamp i det afgørende gruppespil viste sig imidlertid at komme til at afgøre guld og sølv, så derfor omtales kampen ofte som "finalen". Uruguay blev overraskende mestre foran værterne og storfavoritterne Brasilien ved at vinde "finalen" 2-1. Dermed havde Uruguay vundet begge de to VM-turneringer, de havde stillet op i.
VM-slutrunden i Schweiz i 1954 var den første, der blev vist i fjernsynet. Slutrunden huskes især for de mange målrige kampe, heriblandt VM-historiens målrigeste, kvartfinalen mellem Østrig og Schweiz, der endte 7-5 til Østrig, efter at Schweiz havde været foran med 3-0.
Vesttyskland blev en overraskende verdensmester ved at slå Ungarn 3-2 i finalen, efter at have været bagud med 2-0, da der blot var spillet 8 minutter. Kampen, der i Tyskland stadig omtales som Miraklet i Bern, er gået over i historien som en af de største overraskelser ved VM. Ungarn var nemlig datidens klart stærkeste hold. De var bl.a. olympiske mestre og tabte kun én kamp (altså VM-finalen 1954) i perioden 1950-56, og endvidere havde de i den indledende runde vundet 8-3 over netop Vesttyskland, der altså fik revanche i finalen - dog med et bedre hold (manager Sepp Herberger havde med vilje sparet nogle spillere i den indledende kamp mod ungererne.
For første og hidtil eneste gang kvalificerede alle fire britiske hold sig til slutrunden, men det blev ikke den store succes for noget af holdene. De traditionelt stærkeste hold, England og Skotland, blev slået ud i den indledende runde, mens Wales og Nordirland dog nåede kvartfinalerne.
Turneringens store målscorer var franskmanden Just Fontaine, der scorede hele 13 mål i Frankrigs 6 kampe, heriblandt 4 mål i bronzekampen mod Vesttyskland, som franskmændene vandt 6-3. De 13 mål er det højeste antal mål scoret af én spiller ved én VM-slutrunde nogensinde.
Brasilien, der gav VM-debut til den 17-årige Pelé i den tredje kamp i gruppespillet, vandt verdensmesterskabet for første gang, og dermed blev sydamerikanerne det første hold, der vandt VM uden for dets eget kontinent (hvilket det øvrigt gentog i 2002). I finalen sejrede Brasilien 5-2 over værtslandet Sverige, der overraskende havde spillet sig frem til finalen ved bl.a. at slå Vesttyskland.
Pelé scorede ikke i sin VM-debut mod Sovjetunionen, men derefter blev det til seks mål i de resterende tre kampe: Kampens eneste mål i 1-0-sejren over Wales i kvartfinalen, et ægte hattrick i semifinalen mod Frankrig (5-2), og endelig to mål i VM-finalen mod Sverige.
I maj 1960 blev Chile ramt af at af det 20. århundredes kraftigste jordskælv, som målte 9,5 på Richter-skalaen. Ødelæggelserne var enorme, men på forunderlig vis lykkedes det chilenerne at få alt klar til VM allerede to år senere.
Mesterskabet blev præget af defensivt og voldeligt spil, især i kampen mellem værtsnationen og Italien i den indledende runde, der fortsat kaldes Slaget om Santiago. De fleste store stjerner spillede under vanligt niveau, og Pelé blev skadet i Brasiliens anden kamp. I stedet blev brasilianerne Amarildo og Garrincha, samt den tjekkoslovakiske målmand Viliam Schrojf de store navne i et ellers skuffende VM, der i Europa mest huskes som det sidste VM, der ikke blev sendt direkte i fjernsynet.
Brasilien forsvarede med held VM-titlen fra 1958 ved at slå Tjekkoslovakiet 3-1 i finalen. Chile vandt overraskende bronze efter en indsats præget af fantastisk holdånd. I bronzekampen blev Jugoslavien besejret 1-0.
Dette VM vil nok huskes mest for finalen på Wembley, hvor Geoff Hurst skyder bolden på overliggeren, hvor den så rammer mållinjen. Linjedommeren Tofik Bakhramov dømte bolden inde og så var England foran 3-2 i den forlængede spilletid. Det knækkede Vesttyskerene og Hurst scorede endnu engang på et kontrastød, da tyskerne valgte at gå i offensiven. Der bliver stadig diskuteret i dag, hvorvidt bolden var inde eller ej.
Turneringens store overraskelse stod Nordkorea for. De slog i deres sidste gruppekamp giganterne fra Italien med 1-0. De gik videre fra gruppen, da de havde spillet uafgjort med 1-1 mod Chile. I kvartfinalen kom de foran 3-0 i løbet af 25 minutter mod Portugal. Eusébio, som var en af verdens bedste på det tidspunkt, vendte kampen med 4 scoringer i træk. Portugal vandt kampen 5-3.
Italiens indledende gruppe ved VM-slutrunden endte med følgende resultater: 0-0 mod Polen, 1-1 mod Peru og 1-1 mod Cameroun var nok til at sende Italien videre på bedre målscore end Cameroun. Andet gruppespil gav sejr over Argentina 2-1 og Brasilien 3-2. Paolo Rossi scorede alle 3 italienske mål. Han scorede i semifinalen 2 mål mod Polen i 2-0-sejren, og i finalen scorede han til 1-0, da Vesttyskland blev slået 3-1. Rossi blev turneringens topscorer foran Karl-Heinz Rummenigge fra Vesttyskland. Italien var aldrig bagud i en eneste kamp under selve slutrunden. Italienerne tabte kun én kamp i hele VM-perioden. Det var i kvalifikationsturneringen mod Danmark, som i juni 1981 vandt med 3-1 i København - en sejr, der dannede optakt til dansk fodbolds internationale gennembrud op igennem 1980'erne.
Turneringens største sejr tilfaldt Ungarn med en 10-1-sejr over El Salvador, men til trods for, at Ungarn i det indledende gruppespil havde turneringens næstbedste målscore, var det ikke nok til at nå det andet gruppespil. Belgiens udligning et kvarter før kampens afslutning sendte Ungarn ud.
Mexico blev den første nation til at være vært for to VM-slutrunder (1970 og 1986). Danmark deltog for første gang nogensinde ved en VM-slutrunde, hvor holdet vandt alle tre gruppekampe, 1-0 over Skotland, 6-1 over Uruguay og 2-0 over Vesttyskland, men blev slået ud efter et smerteligt 5-1 nederlag til Spanien, hvor spanierne scorede med to minutter tilbage af første halvleg, hvor Danmark førte 1-0, inden Jesper Olsen med solen i øjnene leverede en forfærdelig aflevering på tværs af banen, som spanierne sikkert udnyttede.
For første gang blev alle gruppers sidste to kampe spillet samtidigt. Uruguays José Batista satte en ny rekord ved at blive udvist efter blot 56 sekunder i en kamp mod Skotland. Kvartfinalekampen mellem England og Argentina huskes for to bemærkelsesværdige mål af Diego Maradona, som senere blev betragtes som den bedste spiller i turneringen. Det første var det kontroversielle mål, hvor Maradona scorede med hånden ("Guds Hånd" kaldte han det selv), og det andet, der anses for at være det bedste mål nogensinde, hvor han afdriblede fem engelske spillere inden scoring. I finalen slog Argentina Vesttyskland 3-2, inspireret af Maradona, der lagde op til Jorge Burruchagas afgørende mål. Argentina blev det kun andet hold til at vinde VM uden for deres eget kontinent, denne gang i Nordamerika.
VM 1990 blev afholdt i Italien. Mange anser denne slutrunde som den dårligste nogensinde. Kun 115 mål i 52 kampe blev scoret, derfor var målgennemsnittet meget lavt, 2,21 pr. kamp. Derimod var spillet meget brutalt, 16 røde kort og ikke mindre end 164 advarsler blev udleveret gennem slutrunden, som blev vundet af Vesttyskland, der slog Argentina 1-0 i finalen på et mål i det 85. minut på et straffespark. Finalen var desuden af gentagelse af finalen i 1986, hvor Argentina vandt, så Vesttyskland fik derfor revanche.
Mexico deltog ikke ved slutrunden som følge af et to-årigt forbud for alderbedrageri i et ungdomsmesterskab. En ubehagelig episode skæmmede den sydamerikanske kvalifikationsturnering: under kampen mellem Brasilien og Chile, landede der fyrværkeri på banen, og så troede folk at den chilenske målmand Roberto Rojas var blevet ramt af fyrværkeri fra tilskuere, men TV-billeder viste, at Rojas havde skåret sig selv til blods med et barberblad som han havde gemt i handsken. Han fik karantæne fra fodbold i 12 år.
VM 1994 blev afholdt i USA. Finalen blev første gang i VM-historien afgjort på straffesparkskonkurrence, og det var også første gang at en finale endte målløs, både i ordinær spilletid og forlænget spilletid. Finalen blev vundet af Brasilien der slog Italien. Jugoslavien blev udelukket på grund af FN-sanktioner i forbindelse med krigen i Bosnien-Hercegovina. Rusland (der trådte ind i stedet for Sovjetunionen, som var opløst i løbet af 1990 og 1991) spillede deres første VM som et nyt land med de andre debutanter Grækenland, Nigeria og Saudi-Arabien. Diego Maradona blev udelukket fra turneringen efter at have været blevet testet positivt for en form for doping – og der skete også en tragedie under slutrunden, da den colombianske forsvarsspiller Andrés Escobar blev myrdet 10 dage efter sit selvmål mod værterne i deres første runde kamp, der eliminerede Colombia. Det samlede tilskuertal for turneringen på ca. 3,6 mio. er det største i VM-historien. Russiske Oleg Salenko blev den første spiller til at score fem mål i én kamp, nemlig i hans lands 6-1 gruppespilssejr over Cameroun. I den samme kamp scorede 42-årige Roger Milla det eneste mål for Cameroun og han blev dermed ældste spiller nogensinde til at score i en VM-kamp.
VM i 1998 blev afholdt i Frankrig, og havde et udvidet format der betød at ikke 24, men 32 hold deltog ved slutrunden. I kampen mellem værtsnationen Frankrig og Paraguay i ottendedelsfinalerne, blev det første "Golden Goal" scoret, et mål som franske Laurent Blanc scorede og dermed sendte sit land i kvartfinalerne. Frankrig endte med at vinde hele turneringen ved at slå Brasilien 3-0 i finalen. Debutanterne Kroatien overraskede højt ved at vinde bronzekampen 2-1 over Holland.
For første gang nogensinde i VM's historie blev værtskabet delt mellem to nationer, Sydkorea og Japan. Det var en turnering med mange overraskelser. De forsvarende verdensmestre Frankrig, samt både Argentina og Portugal nåede ikke videre fra gruppespillet, mens både England og Italien blev nummer to i deres respektive grupper. Begge værtsnationer gik videre til slutspillet, i øvrigt begge som gruppevindere.
Tyrkiet vandt bronzekampen mod den ene værtsnation Sydkorea, der i kvartfinalen slog Spanien ud efter straffesparkskonkurrence. Irland var også tæt på at skabe en sensation, da de tabte en straffesparkskonkurrence til Spanien i ottendedelsfinalerne. Debutanterne Senegal nåede kvartfinalerne. Danmark nåede ottendedelsfinalerne, hvor de tabte 3-0 til England.
I bronzekampen blev der i øvrigt scoret det hurtigste mål nogensinde i en VM-kamp, da Tyrkiets Hakan Sukür scorede efter blot 11 sekunder, selvom det faktisk var Sydkorea der startede med bolden.
Finalen stod mellem Brasilien og Tyskland. Kampen blev vundet 2-0 af Brasilien efter to mål af Ronaldo, der også blev slutrundens topscorer med otte mål. Turneringens bedste spiller blev, på trods af en fejl ved Brasiliens første mål i finalen, Tysklands målmand Oliver Kahn.
Så var det Tysklands tur til at afholde et VM igen.
Finalen blev spillet i Berlin, mellem Frankrig og Italien. Italien vandt 5-3 i en straffesparkskonkurrence over Frankrig, efter at kampen forblev uafgjort med 1-1 ved den ordinære spilletids udløb. Kampen bliver især husket for en famøs "maveskalle" fra Zinedine Zidane mod Marco Materazzi. Zidane blev udvist i, hvad der skulle blive den sidste kamp i hans karriere, som dermed sluttede på beskæmmende vis.
Tyskland vandt bronze ved at besejre Portugal 3-1.
VM 2010 blev afholdt i Sydafrika. Det var det første VM der blev afholdt på afrikansk jord, og turneringen blev vundet af Spanien, der dermed blev det første europæiske land til at vinde et VM uden for sit eget kontinent. Selvom Spanien var betragtet som en af turneringens favoritter, vandt spanierne turneringen på trods af at de kun scorede 8 mål i 7 kampe og tabte deres åbningskamp til Schweiz. David Villa blev delt topscorer med 3 andre spillere, med 5 mål. I finalen, der oplevede et rekordstort antal af gule kort, blev Holland med 10 mand besejret 1-0 ved et mål scoret i det 116. minut i forlænget spilletid tid ved et mål scoret af Andres Iniesta.
VM 2014 blev afholdt i Brasilien, og endte med at Tyskland slog Argentina i finalen efter forlænget spilletid. Tyskerne havde i semifinalen besejret Brasilien med de knusende cifre 7-1.
Qatar var værter for VM i fodbold i 2022. Grundet varmen, blev turneringen flyttet til at blive spillet i november-december.[4][5][6]Argentina slog Frankrig på straffesparkskonkurrence i finalen.
VM i fodbold i 2030 har endnu ikke fundet en vært, men grundet rotationsprincippet kan turneringen ikke finde sted i Asien eller Nordamerika.[8][9] Værten vælges i 2024.[10]
Denne tabel viser de hold, der har deltaget i VM-slutrunder, sorteret efter flest point. Ved lige mange point, flest 6'ere, flest 5'ere, etc. Dernæst først nået det givne pointantal.
^Wahl, Grant (18. februar 2015), "Insider notes: Qatar set for winter World Cup, MLS CBA update, more", Planet Football, hentet 19. februar 2015, Multiple sources say it's a done deal that World Cup 2022 will take place in November and December of 2022 in Qatar. A FIFA task force will...make that recommendation, and the FIFA Executive Committee is set to make the decision final...next month.
_at_National_Football_Museum,_Manchester_02.jpg)
