Tilst Skole![]() Tilst Skole er en folkeskole, beliggende på Tåstumvænget 8 i forstaden Tilst i det vestlige Aarhus. Skolen har klasser fra børnehaveklasse til niende klasse, og har 686 elever (skoleåret 19/20). Skolens nuværende leder er Lone Jørgensen, og Jonny Juul Lindgreen er viceskoleleder.
Skolen bestod oprindeligt af én klassefløj samt tjenesteboliger. Klassefløjen står endnu og er en del af skolens bygninger. Der er siden bygget til med flere klassefløje, kontorgang, faglokaler og i 1975 åbnede svømme- og sportshallen. I 2021 igangsættes arbejdet med en stor ombygning og modernisering af Tilst Skole ud fra en helhedsplan der skal gøre skolen til hele byens samlingspunkt. Byrådet har afsat 62 millioner kr. til modernisering af Tilst Skole. I skoleåret 1974/75 kulminerede elevtallet på Tilst Skole, som med 1.083 elever var kommunens største på det tidspunkt. Herefter blev Skjoldhøj et selvstændigt skoledistrikt og Skjoldhøjskolen åbnede. ![]()
Ekstern henvisning
|