The Player
The Player er en amerikansk film fra 1992 instrueret af filminstruktøren Robert Altman. Filmen er en filmatisering af Michael Tolkins roman af samme navn fra 1988. Tolkin havde tillige skrevet manuskriptet til filmen.[2] Filmen handler om Griffin Mill (Tim Robbins), en direktør i et Hollywood filmstudie, der myrder en ung lovende manuskriptforfatter, da han mener, at han sender ham dødstrusler. The Player indeholder mange referencer til andre film og har mange interne Hollywood-vittigheder, og der medvirker omkring 60 Hollywood-kendisser i filmen. Altman udtalte, at filmen er "meget mild satire", og at filmen ikke fornærmer nogen.[3] Medvirkende
GæsteoptrædenerDe fleste af de mange Hollywood-kendisser, der optræder som sig selv i filmen optræder gratis.[3] ÅbningssceneÅbningsscenen varer 7 minutter og 47 sekunder, og er taget i et skud uden nogen afbrydelser eller klip.[4] Scenen blev taget 15 gange før den lykkedes og er en reference til Orson Welles' Touch of Evil og Alfred Hitchcocks Rebet (der begge nævnes i The Players' åbningsscene).[4] Intim sceneAltman modtog ros for en sex scene, hvor Robbins og Greta Scacchi filmes fra nakken og op. Scacchi hævdede senere, at Altman havde ønsket en nøgenscene, men at det var hendes nægtelse, der førte til den endelige form.[5] Modtagelse og priserFilmen modtog positive anmeldelser og vendt en række europæiske filmpriser for "bedste instruktion", herunder priser ved BAFTA, Cannes Film Festival[6] samt den danske Bodilprisen for bedste amerikanske film i 1993. Altman blev nomineret til en Oscar for bedste instruktør og en tilsvarende Golden Globe. Ved Golden Globe modtog filmen pris for "best comedy or musical" og manuskriptet blev nomineret til en Oscar for bedste originale manuskript og modtog en Edgar Award for manuskriptet. Tim Robbins modtog en Golden Globe for "best actor in a comedy or musical" og prisen for bedste skuespiller ved Cannes Film Festival.[6] Notes
Eksterne henvisninger
Information related to The Player |