I 2011 konkluderede et hold af forskere, at sangen var den catchieste i populærmusikkens historie.[7] "We Are the Champions" er blevet en hymne for sportssejre,[2] heriblandt som officiel temasang til FIFA World Cup 1994, og er ofte brugt eller refereret til i populær kultur. Flere kunstnere har også lavet coverudgaver af sangen.
Sangskrivningen
"We Are the Champions" er skrevet af Freddie Mercury, og er lavet til at få publikum til at respondere. Brian May sagde: "Vi ville gerne at publikum viftede med hænderne og sang. Det er meget samlende og positivt".[8]
Musikalsk er den baseret på Mercurys klaverdel, men Roger Taylor og John Deacon spillende på henholdsvis trommer og bass. May overdubbede enkelte guitarsektioner, i starten nedtonet, men byggede det op til en solo der blev spillet simultant med det sidste vers. Mercury brugte mange jazz-toner (mol og dur 6., 7., 9., 11. og 13. harmonier), og omkvædene havde disse som enten 4 eller 5-parts vokale harmonier. Den ledende vokal kræver meget og er hvinende. En af Mercurys mest berømte fremførelser af sangen var ved Live Aid-koncerten i 1985 på Wembley Stadium i London.[9]
Singlen havde "We Will Rock You" som b-side, og efterfulgte sangen på albummet. De to sange blev ofte spillet lige efter hinanden, i slutningen af Queen-koncerter, og bliver gerne spillet efter hinanden når de bliver sendt i radioen (som på albummet).[2] Som traditionen bød, var sangen også den sidste sang der blev fremført ved Freddie Mercury mindekoncerten i 1992, hvor alle koncertens optrædende var med på scenen og sang med, bag forsangeren Liza Minnelli.[2]