Otto Hahn
1938
Personlig information
Født	8. marts 1879 Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland
Død	28. juli 1968 (89 år) Göttingen, Niedersachsen, Tyskland
Gravsted	Stadtfriedhof Göttingen
Ægtefælle	Edith Junghans
Barn	Hanno Hahn
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Humboldt-Universität zu Berlin, Philipps-Universität Marburg (1897-1901), Ludwig-Maximilians-Universität München
Medlem af	Royal Society (fra 1957), Videnskabernes Selskab, Landsmannschaft Nibelungia Marburg, Kungliga Vetenskapsakademien, Indian National Science Academy med flere
Beskæftigelse	Fagbogsforfatter, universitetsunderviser, kernefysiker, selvbiograf, kemiker
Fagområde	Kernekemi, radiokemi
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin (1907-1933), Freie Universität Berlin, University College London (1904-1905), McGill Universitet (1905-1906), Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Cornell University (1933-1933)
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Officer of the Order of the British Empire (1957), Officer af Æreslegionen (1959), Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden (1959), Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (1954), Cothenius-medalje (1944) med flere
Nobelpris	Kemi 1944
Fængslet i	Farm Hall
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Otto Hahn (født 8. marts 1879 i Frankfurt am Main, død 28. juli 1968 i Göttingen) var en tysk kemiker.

De første nukleare isomerer (Uran Z/Uran X₂), der nu kendes som Protactiniumisotoper, blev opdaget af Otto Hahn (og Lise Meitner) i 1921. I 1944 modtog han nobelprisen i kemi.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Otto Hahn
• Otto Hahn i Den Store Danske på Lex.dk

Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.