PROFILPELAJAR.COM

Paul J. Crutzen
Paul J. Crutzen
	20. maj 2010
Personlig information
Født	3. december 1933 ; Amsterdam, Holland
Død	28. januar 2021 (87 år) ; Mainz, Rheinland-Pfalz, Tyskland
Nationalitet	Nederlandsk
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	St. Ignatius Gymnasium,; Stockholms Universitet (til 1973)
Medlem af	Royal Society (2006),; Kungliga Vetenskapsakademien,; Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,; National Academy of Sciences (fra 1994),; Academia Europaea (fra 1988) med flere
Beskæftigelse	Klimaforsker, universitetsunderviser, forsker, akademisk administrator, meteorolog, kemiker, ingeniør
Fagområde	Meteorologi, atmosfærisk kemi, Ozonlaget
Arbejdsgiver	Johannes Gutenberg-Universität Mainz, Stockholms Universitet (fra 1958), Utrecht Universitet, Max-Planck-Institut für Chemie (1980-2000), Georgia Institute of Technology, Amsterdam
Arbejdssted	San Diego, Mainz, Amsterdam
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden,; doctorat honoris causa de l'université de Bourgogne (1997, 1997),; doctorat honoris causa de l'université Grenoble-I (2005),; Lomonosov-guldmedaljen (2019),; Foreign Member of the Royal Society (2006) med flere
Nobelpris	Kemi 1995
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Paul J. Crutzen (født 1933 i Amsterdam, død 28. januar 2021^[1]) var en hollandsk videnskabsmand. Han var uddannet civilingeniør og specialiseredee sig i atmosfærens kemiske forhold. I 1971 identificerede han CFC-gassernes ødelæggende effekt på Jordens ozonlag. I 1985 konstaterede han, at der var et gigantisk hul i ozonlaget over Antarktis, og at hullet var voksende. Opdagelsen førte til, at brugen af CFC-gasser blev forbudt i 1987. Crutzen har siden beskæftiget sig indgående med klimaspørgsmål.

I 1995 modtog Crutzen Nobelprisen i kemi sammen med Mario J. Molina og F. Sherwood Rowland for opdagelsen af, at det var CFC-gasserne, som nedbrød ozonlaget. I 2000 foreslog Crutzen en ny epoke, der efter hans udsagn, skulle være startet i starten af 1800-tallet kaldet antropocæn.