Olaf Petri

Olaf Petri
Personlig information
Født29. juni 1875 Rediger på Wikidata
Død24. september 1946 (71 år) Rediger på Wikidata
LandKongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Olaf Petri (født 29. juni 1875 i Odense, død 24. september 1946 i København) var en dansk arkitekt.

Uddannelse

Hans forældre var amtsvejinspektør Andreas Petri og Vilhelmine Elisabeth Helweg.

Tømrersvend og dimitteret fra Odense Tekniske Skole 1895, optaget på Kunstakademiets Arkitektskole januar 1896, tog afgang april 1903. 1897-1905 medarbejder hos blandt andre Anton Rosen, Christian L. Thuren, Johannes Magdahl Nielsen og Knud Arne Petersen, selvstændig tegnestue i København fra 1905.

1900 rejste han i Tyskland, Holland, Belgien, Italien og i 1921 atter i Tyskland og Holland.

Olaf Petri arbejdede inden for nationalromantikken.

Hverv

  • Medlem af bestyrelsen for opdragelsesanstalten Lindevangshjemmet
  • Medlem af bestyrelsen for Den Thorupske Stiftelse
  • Medlem af kredsbestyrelsen i Københavns Understøttelsesforening

Privat

Gift 6. september 1904 i København med Henriette Christiane Georgia Dreyer (født 2. maj 1877 i Odense, dødsdato ukendt), datter af bladudgiver, senere etatsråd Jørgen Christian Dreyer og Sophie Elisabeth Tilemann.

Begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Værker

Priser

  • 1. præmie sammen med Egil Fischer for Holbæk Kaserne 1912
  • 2. præmie sammen med Egil Fischer for Holte Bank 1919

Noter

  1. ^ Bjergesø Station er ifølge BBR opført 1910: BBR informationer om Bjergesøvej 8, 4534 Hørve Det må være en fejl, da koncession først blev udstedt i 1914 og anlægsarbejdet påbegyndt i 1916

Eksterne kilder/henvisninger