Nattøj er tøj som er designet til at have på mens man sover. Typen kan variere efter årstiden så der anvendes tyndere eller mindre dækkende tøj i varme periode. Visse typer nattøj vælges for at appellere visuelt eller være erotisk udover deres funktionelle formål.
Nattøj inkluderer:
Onesie - og andre alt-i-én beklædningstyper der minder om en bodystocking til spædbørn
Babydoll - en kort løsthængende natkjole, der nogle gange er uden ærmer, som bruges af kvinder
Chemise - når den bruges til at sove i. Minder om en babydoll men sidder tættere om hofterne
Negligee - løsthængende sensuel natbeklædning for kvinder, de ofte er lavet af gennemsigtigt stof og har blonder.
Nathue - en varm hue der kan bæres af både mænd og kvinder for at holde varmen.
Natkjole - en løsthængende kjole til kvinder, der normalt er fremstillet af bomuld, silke eller nylon
Natskjorte - en løstsiddende skjorte, der typisk er længere end en normal skjorte.
Pyjamas - løstsiddende sæt tøj i to dele med bukser og skjorte, som bruges af begge køn og i alle aldre.
Andre typer tøj, der ofte bruges til at sove i inkludere bl.a. gymnastikshorts, t-shirts, undertrøjer og joggingbukser samt undertøj uden andet over. Det er heller ikke ualmindeligt at sove helt uden tøj.[1]
Brug
I USA sover 31 % af mænd og 14 % af kvinder nøgne, mens det i Storbritannien er 47 % af mændene og 17 % af kvinderne.
En amerikansk undersøgelse fra 2004 viste at 13 % af mænd sov i pyjamas eller andet nattøj, mens 31 % kun var iført undertøj, mens 31 % sov nøgne. Blandt kvinder sov 55 % i nattøj. De øvrige resultater ses i nedenstående skema:[1]