Martin Dahlin

Martin Dahlin
Personlig information
Fulde navn Martin Nathaniel Dahlin
Født 16. april 1968 (56 år)
Sverige Uddevalla, Sverige
Højde 184 cm
Position Angriber
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1987-1991 Malmö FF 87 (45)
1991-1996 Borussia Mönchengladbach 106 (50)
1996 AS Roma 3 (0)
1996-1997 Borussia Mönchengladbach 19 (10)
1997-1998 Blackburn 27 (4)
1998-1999 Hamburger SV 8 (0)
Landshold
1991-1997 Sverige Sverige 60 (29)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Martin Nathaniel Dahlin (født 16. april 1968 i Uddevalla, Sverige) er en tidligere svensk fodboldspiller med venezuelanske rødder, der spillede som angriber hos en række europæiske klubber, samt det svenske landshold. Han blev i 1993 kåret til Årets Spiller i Sverige.

Klubkarriere

Dahlin startede sin seniorkarriere hos den svenske klub Malmö FF, hvor han i fire sæsoner havde stor succes inden han blev solgt til tyske Borussia Mönchengladbach. Kun afbrudt af et kort ophold hos Roma spillede han hos Gladbach frem til 1997, og opnåede at score 60 mål i 125 kampe. Herefter forsøgte Dahlin sig et enkelt år i engelsk fodbold hos Blackburn Rovers, inden han afsluttede karrieren med et ophold hos Hamburger SV.

Med Borussia Mönchengladbach vandt Dahlin i 1995 den tyske DFB-Pokalturnering.

Landshold

Dahlin nåede gennem karrieren at spille 60 kampe og score 29 for Sveriges landshold, som han repræsenterede i årene mellem 1991 og 1997. Han deltog for sit land ved EM i 1992 på hjemmebane samt ved VM i 1994 i USA, hvor svenskerne vandt bronze.

Titler

DFB-Pokal

Eksterne henvisninger