For Sveriges landshold spillede Hysén i perioden 1981-1990 68 kampe, hvori han scorede seks mål.[2] Han var en del af den svenske trup til VM 1990 i Italien, og spillede to ud af svenskernes tre kampe i turneringen, hvor holdet blev slået ud efter det indledende gruppespil.[3]
I både 1983 og 1988 blev Hysén tildelt Guldbollen, titlen som årets fodboldspiller i Sverige.[4]
Hysén er far til en anden svensk tidligere landsholdsspiller, Tobias Hysén.