På klubniveau spillede han blandt andet i Djurgårdens IF, og han blev i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne regnet som en af Sveriges stærkeste forsvarsspillere i fodbold. Han var med til at vinde to svenske mesterskaber for Djurgården i 1959 og 1964, og han modtog Guldbollen som bedste svenske fodboldspiller i 1964.[1] Han debuterede på fodboldlandsholdet i 1955 i en kamp mod Irland. Han opnåede i alt 31 fodboldlandskampe og scorede ét mål.[1] Han var dog ikke med på det svenske landshold, der vandt VM-sølv på hjemmebane i 1958; han var på det tidspunkt travlt optaget af at læse til eksamen på sit ingeniørstudium.[2]
Han havde muligvis størst succes i ishockey, hvor han spillede han venstre wing. Han blev sammen med Djurgården svensk mester seks år i træk (1958-1963).[1] Han spillede i alt 63 landskampe i ishockey, og han var blandet andet med til at vinde VM-sølv på hjemmebane i 1963, OL-sølv i 1964 samt fire EM-medaljer (bronze i 1959 og 1961, sølv i 1963 og 1964). Ved VM i 1963 blev han valgt til all-stars-holdet.[1][2]
Mild havde også en pæn karriere i bandy og var flere gange udtaget til det svenske bandylandshold, men kom aldrig til at spille kampe der.[1]
Efter sin aktive karriere blev Hans Mild ishockeytræner for flere svenske klubber, blandt andet for Djurgården 1975-1978.[1]
