I 1400-tallet sprang en kilde på kirkegården, hvilket gav anledning til valfart og senere en hektisk byggeaktivitet, der formentlig blev finansieret af de derfra kommende indtægter. Fra dette tidspunkt stammer:
Det brede kirketårn med en fornem, seks meter høj klokkestol til tre klokker.
Det store Anna-kapel på kirkens sydside med en sengotisk facade. Det var formentlig oprindeligt et selvstændigt kapel, indviet til Sankt Anna.
Kirkens kalkmalerier, som er overkalket, men som kendes fra akvareller, der er tegnet, da de var afdækket ved en restaurering i 1876. De tilskrives Elmelundemesteren.[1]
Den største af kirkens oprindelige klokker er bevaret og hænger endnu i tårnet og har indskriften: Hellige Anna, bed for os, 1474. De to mindre klokker forsvandt i forbindelse med klokkeskatten i 1528.
Lige syd for kirkegården gravede man i 1700-tallet en bybrønd. Sandsynligvis ramte man derved den kilde, som havde sprunget så længe, hvilket medførte, at den tørrede ud.[2]
Kirken set fra fra vejen med Sankt Anna kapel til højre
.svg)
