Kort over Rødby Fjord ca. 1900. Kortet viser dog ikke hele fjordens oprindelige omfang, idet afvandingsprocessen er påbegyndt.
Rødby Fjord eller Rødbyfjord var indtil 1878 en fjord, der forbandt købstaden Rødby med Femern Bælt. I november 1872 blev Lolland-Falster ramt af en voldsom storm, og den 13. november 1872 brød havet gennem de svage diger. Vandet stod 3,5 m over daglig vande, og Sydlolland blev en lille ø.
Rødby Fjord som den ser ud i dag set fra slusen ved Dragsminde
Umiddelbart efter stormfloden begyndte man en større kystsikring. 6-700 mand byggede et nyt dige, næsten 4 m højt og 63 km langt, hvorved størstedelen af Rødby Fjord blev inddæmmet. De nye diger stod færdige i 1878. Tørlægningen blev først endeligt afsluttet i 1966.[1] Allerede i 1857 havde ejeren af Lidsø gods, konsul Hage fået koncession på afvandingen, men projektet blev først realiseret efter stormfloden.
Efter tørlægningen af fjorden fandt man et skibsvrag i 1966, som kendes under navnet Bredfjedskibet. Det blev udgravet af Nationalmuseet i 1993 og i 2001 fremstillede Middelaldercentret en rekonstruktion af skibet.[2]
I dag pumper Rødby Pumpestation ved Kramnitse omkring 20 m3 vand/sekund ud fra det inddæmmede område, hvorved hele Rødby Fjord-området afvandes. Her findes større mængder af vindmøller og solceller.[3]
