Kristian Jensen (født 22. januar 1996 i Odense) er en dansk ishockeyspiller, der siden sommeren 2022 har været på kontrakt hos Odense Bulldogs i Metal Ligaen. Han har tidligere spillet for Herning Blue Fox, Frederikshavn White Hawks, SønderjyskE og svenske Luleå HF.[1]
Dømt for vold
24. september 2019 blev Kristian Jensen sigtet for vold, efter at han fire dage før i en hjemmekamp i Iscenter Nord mod Odense Bulldogs, slog en knytnæve af sted mod en liggende og bevidstløs Lucas Bjerre Rasmussen.[2] Efter endt efterforskning valgte Nordjyllands Politi den 10. oktober at rejse tiltale mod Kristian Jensen, og sendte sagen til domsbehandling ved Retten i Hjørring.[3] Her blev han 15. november 2019 af en enig domsmandsret kendt skyldig, og fik en dom på 20 dages betinget fængsel, og skulle betale 5740 kroner i erstatning til Lucas Bjerre Rasmussen for svie og smerte. Forinden havde Danmarks Ishockey Union givet Kristian Jensen 17 spilledages karantæne.[4][5]
Referencer
Eksterne henvisninger